MetroXpress har besøgt børnehjemmene i Timisoara i det vestlige Rumænien for at finde ud af, hvordan et rumænsk børnehjem anno 2003 ser ud.

For de er her endnu - hjemmene og børnene.

Men tallet er tilsyneladende på vej ned. Presset af EU har regeringen iværksat flere storstilede planer for at få børnene hjem til deres forældre, der forlod dem, eller - næstbedst - få dem anbragt hos plejefamilier.

"For få år siden havde vi 2.500 børn på byens børnehjem. I dag har vi kun 1.000. Og det tal skal endnu længere ned", siger Sorin Strategea, der er chef ved generaldirektoratet for børnebeskyttelse i Timisoara - byen med godt en halv million indbyggere, hvor opstanden mod Ceausescu i sin tid for alvor tog fart.

Den lille kraftige mand bag det tunge skrivebord ifører sig hastigt slips, jakke og fyldepen, da han skal portrætteres.

Han er tydeligt stolt over at præsentere "mirakkel-tallene".

"Vi gør bare hvad der er bedst for børnene", siger Sorin Strategea.

Og de efterladte børn i Timisoara har fået det bedre - lader det til.

Det første børnehjem, som metroXpress besøger, er for børn under fire år.

Her er fortidens afpillede jerngitre skiftet ud med træsenge og rene madrasser. Børnene har et stort legerum, et spiserum og sågar egen udendørs legeplads med klatrestativ.

Indenfor er der så fyldt med bamser, plasticdimser og dukker, at hjemmet nærmest minder om en skrabet udgave af en dansk børnehave.

Også på hjemmet for mentalt handicappede - en gruppe som blev regnet for undermennesker under kommunismen - er der nye tider, bortset fra at gittersengene tydeligvis er alt for små til de større børn.

En plejer fortæller, at alle børn får mad fem gange om dagen. "Intet er som i gamle dage" lader til at være mantraet.

Det mener i hvert fald Geamanu Florin, der står for "Societatea Romani Speranta" et donor-financieret center for familier i krise i Timisoara.

"Regeringens logik er, at hvis vi ingen børnehjem har, så har vi ikke noget problem. Derfor lukker den nu hjemmene og afleverer børnene hos familier, der ikke kan klare opgaven eller udelukkende gør det for den økonomiske gevinst, staten giver", siger han.

Resultatet er, at børnene svigtes af de nye familier og presses ud på gaden, mener Geamanu Florin.

Nu ser man dem tigge, sniffe lim, småhandle på Timisoaras gader - hustle sig gennem dagen, som Geamanu Florin siger.

Ifølge tal fra Red Barnet er der noget om snakken.

I Rumæniens hovedstad er der nu mere end 5.000 gadebørn, mens antallet af hjemløse børn også er vokset i Timisoara. Her er dog officielt ikke mere end et par hundrede.

Sorin Strategea mener, at langt størstedelen kommer fra andre dele af landet.

Hos Societatea Romana Speranta giver Geamanu Florin imidlertid ikke meget for alle forklaringerne. Han mener, at regeringen er alt for hurtig til at sende børnene tilbage til familier i opløsning.

"Under Ceausescu var det ikke tilladt at få abort, før man havde fået mindst fire børn, og derfor endte mange på børnehjem. I dag efterlader kvinder deres børn, fordi kvinder har store økonomiske og sociale problemer. Folk er blevet fattigere end de var før revolutionen, flere børn svigtes, og derfor er det ren kosmetik, når staten siger, at det går bedre", siger Geamanu Florin, der i øvrigt mener, at det er et af de bedste børnehjem i Rumænien, som metroXpress har fået vist.

"Østpå er det stadig lige så slemt som under Ceausescu", siger han.

Geamanu Florin tjener selv under 100 euro om måneden for sit arbejde på krisecentret - omkring gennemsnitslønnen i Rumænien.

Generelt er reallønnen en fjerdedel lavere, end den var før revolutionen. Det betyder, at en tredjedel af befolkningen lever under FN's fattigdomsgrænse.

Også i Timisoara har overgangen til markedsøkonomi kostet på pengepungen med opløsninger af familier til følge, rigtig mange familier, siger Geamanu Florin.

Store fabrikker er blevet tvunget i knæ, andre har helt opgivet ævret.

Blandt andet beskæftigede den lokale tobaksfabrik tidligere 2.000 - nu er den sidste cigaret rullet.

"Vi producerer absolut ingenting", siger Geamanu Florin, da vi triller forbi den spøgelsesagtige bygning, det engang osede fra.

Hun vipper konstant frem og tilbage som en mekanisk dukke, der kører på evighedsbatteri.

"Hun har dyriske øjne", bemærker Geamanu Florin, da han senere ser fotografiet.

Pigen blev efterladt af sin mor, fordi pigen var "mentalt handicappet", og som de andre børn venter hun nu på at komme til en familiepleje.

Myndighederne siger, de giver børnene et hjem, men Geamanu Florin frygter, at pigen og mange af Rumæniens 90.000 øvrige institutionsbørn presses fra børnehjemmene og ud til svage familier, der kan være sidste usikre station før gaden.