Rumæniensprojektet af 1992

Citater fra chaufførberetninger

Efterårstransporten bestående af 3 lastbiler og følgebus er nået frem til toldstationen i Timisoara.

Rumæniensprojektet af 1992 gennemfører årligt en forårs- og efterårstransport bestående af 3 store lastbiler pakket med madvarer, børnepakker til alle børnehjemsbørn, inventar m.v. Hertil kommer en følgebus. Transporterne gennemføres i samarbejde med Middelfart-Fredericia Transportskole, og turen indgår i langturschaufførernes uddannelse.

Nedenstående citater er med tilladelse lånt fra den rapport, som de unge chauffører har udarbejdet (som en del af deres opgave) i forbindelse med efterårstransporten 2003:

Vejene i Rumænien er noget rigtig godt bras
at køre på; der er huller overalt i belægningen, og det er lige før, man skal have nyrebælte på!

Da vi skulle læsse lastbilerne af ved de forskellige børnehjem, var børnene meget glade, fordi vi kom med pakker til dem. Det er godt, at man kan hjælpe børnene i Rumænien på denne måde.

Det er stadigvæk et land, der har stort behov for hjælp
Efter at have set Rumænien ved selvsyn, kan jeg godt se, at den hjælp, som vi her i Danmark har ydet, har været af utrolig stor værdi. Det er stadigvæk et land, der har stort behov for hjælp. Der er mange mennesker, der stadigvæk lider - jeg er meget rystet over at se så mange tiggere, især børn. Det er svært at gøre noget ved som dansker, så man kan kun glæde sig over, at den hjælp man her og nu yder gør lykke.

Det var alt i alt en lærerig oplevelse at se deres daglige forhold - bl.a. af den grund, at vi ikke her i Danmark skal gå og tro, at vi har det hårdt.

Jeg har aldrig set så mange glade børn
"Det var en meget stor oplevelse at se en helt fremmed kultur! Jeg har aldrig set så mange glade børn på et sted, som jeg så i Rumænien. Da vi kom ind på de forskellige hospitaler og børnehjem stod alle og hoppede og dansede af glæde.

Det ikke bare en papkasse; nej, det er liv for dem!
Min holdning til det her projekt var før afrejsen: Lad os køre ned med det gamle ragelse, for så at komme i byen! Min holdning er ændret efter turen. Det, der gjorde mest indtryk på mig, var at se børnenes glæde, da vi kom.

Der var sågar en pige, der kom hen og gav mig hånden og sagde TAK. Jeg tænkte: det er ikke andet end en papkasse med noget gammelt tøj og lidt madvarer, men for dem er det ikke bare en papkasse; nej, det er liv for dem!
TAK FOR EN RIGTIG GOD TUR!

Det var menneskeligt en fantastisk stor oplevelse
at blive modtaget med glæde og varme; børnene var ellevilde, og der var ingen grænser for deres hjælpsomhed eller på de voksnes taknemlighed over vores indsats."

Det giver dem et håb i deres hverdag
"Det var meget spændende at følge pakkerne fra Danmark til Rumænien, at se børnene få dem i armene og se glæden i deres øjne, når de åbnede dem. Det giver dem et håb i deres hverdag, at deres "familier" i Danmark tænker på dem."

Da vi kom til Rumænien, ramte synet af deres fattigdom mig som et chok
Det er næsten uvirkeligt, at der den dag i dag stadig er folk, der virkelig må kæmpe for bare at få til dagen og vejen.

Det var ligeledes en kæmpeoplevelse at se alle de glade børn på børnehjemmene, der nærmest rev alle pakkerne ned fra ladet, men der var dog også tid til håndtryk og knus.

Jeg fik en oplevelse for livet.
Da vi var i Recas, så vi børnene få deres pakker - det var ligesom juleaften herhjemme - de vidste ikke rigtig, hvordan de skulle te sig.

Det er den bedste tur
jeg nogensinde har været på. En sådan tur kunne jeg godt tænke mig at komme på igen.

Han blev så glad at han næsten ikke kunne trække vejret
Der var mange børn på hjemmet, så de blev delt op i nogle grupper, så de kom ind i lokalet med pakkerne i hold. Først skulle de skrive deres navne på et stykke papir, og derefter fik de så deres pakke - de gik væk med et stort smil og skyndte sig ind på værelserne for at pakke gaverne ud.

Et af børnene havde fået et brev med i pakken; han blev så glad, at han næsten ikke kunne trække vejret, da han fik brevet læst op.

Det var en virkelig god tur
som jeg sent vil glemme. Det giver en god fornemmelse i maven at hjælpe andre og se, at de får glæde af de ting, de får fra deres "familier" i Danmark. Får jeg chancen, tager jeg meget gerne derned igen.

Det var egentlig meget sjovt at prøve det med tolderne dernede
men jeg var nu glad for, at vi havde Skipper med til at hjælpe os gennem de forskellige toldsteder undervejs - ellers havde vi nok holdt et eller andet sted endnu!

Kilde:
Rumæniensprojektets medlemsblad "Mana in Mana"
December 2003