Bestyrelsens beretning
v/Peter Andersen

Bestyrelsesarbejdet er i årets løb forløbet stille og roligt. Der har været et sammenhold, en positiv stemning og loyalitet, som jeg er dybt taknemlig for. Selv om konsensus er vigtig, skal der også være plads til divergens. Tusind tak til jer alle.

Vore ansatte i Rumænien er dygtige, positive, hjælpsomme og så kan man stole på dem i enhver henseende, det er guld værd for os. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke misbruger dem, ved at forvente, at de skal gøre alt for én. Personalet på Clementina er ansat til at tage sig af de unges problemer, ikke vores alle sammens problemer med vore private børn dernede. De har meget travlt, da alle de unge har store ar på sjælen og hjælp og råd behov. Så har man hjælp behov, er det Mihaela man skal kontakte, og jeg håber og tror, hun er i stand til at sige fra, når hun i visse perioder er meget hængt op med rejser, transport osv. Det må man så acceptere.

Vort forhold til Direktoratet og Kommissionen er naturligt og godt, det bygger på gensidig tillid, vi er åbne og direkte, de ved de kan stole på os, og de ved, at når vi synes nok er nok, siger vi fra. Vi er helt klar over, at vi skal respektere rumænsk lovgivning, men derfor kan vi jo godt give udtryk for, at vi synes dette eller hint er ude i hampen. Det er mit ønske og håb, at det må fortsætte på denne måde.

Nu kunne man godt forledes til at tro, at alt ånder fred og idyl, det er dog ikke så. Regnskabet, som senere fremlægges af kassereren, udviser for året et forholdsvis stort underskud, og det er naturligvis ikke tilfredsstillende. Årsagen til underskuddet skyldes især, at de offentlige tilskud er faldet bort til transporten, og tilslutningen til følgebussen i efteråret 06 var katastrofal lav. Det er der allerede reageret på fra transportudvalgets side. Udvalget er blevet slanket, færre deltager fra udvalget i turen til Rumænien, denne gang kun 4, opholdet afkortes med en dag, en ny sponsor er kommet på banen, nemlig Western Union Money Transfer, skolen i Fredericia fremkom med et flot tilbud, så det ser lysere ud for næste år. På et møde med vores statsautoriserede revisor fik jeg at vide, at fortsatte vi i samme spor uden indgriben, ville foreningen om 1-2 år være insolvent. Det kan ingen jo være interesseret i. Tak til Per for resolut indgriben og for tilsagnet om at stå for forårstransporten næste år. Det er guld værd at have en formand, der har styr og overblik over tingene. Stor tak til Per. Det er vigtigt alle forstår nødvendigheden af disse tiltag. Tak til de afgående medlemmer af transportudvalget for det store arbejde de har gjort, og velkommen til de nye der overtager de gamles plads.

Tak til vores statsaut. rev. Jørgen Geertsen og Bente Petersen for godt samarbejde, ligeledes tak til vor interne revisor Carsten Bowmann. Ikke mindst vor kasserer Preben fortjener tak, da han har påtaget sig bogholder-jobbet, så vi kan spare udgiften til fremmed hjælp. Alle disse tiltag tilsammen skulle gerne vende dette års underskud til et overskud næste år.

Ligeledes vil jeg gerne udtrykke min anerkendelse og tak for det store arbejde der bliver gjort på kontoret i København, i vore 2 butikker og i de mange grupper. Et arbejde der er vital for foreningens eksistens. Især er det glædeligt, at butikken i Odense er begyndt med at give overskud, så den på linie med butikken i København kan bidrage til fællesskabet. Tusind tak til alle jer, som på forskellig vis udfører dette store og uselviske arbejde. Det er glædeligt, at så mange forstår og accepterer, at et frivilligt humanitært arbejde bærer lønnen i sig selv. Det er også glædeligt at opleve at et medlem fra Holbæk vovede at starte et arrangement til støtte for en erhvervsskole i Timisoara, ved i samarbejde med Holbæk teater at få stablet en forestilling på benene, hvor overskuddet gik til førnævnte skole, Tusind tak til Bente og Inger Hallasmøller for det flotte initiativ.

Det er vigtigt med nye initiativer og projekter. Se det flotte og vellykkede resultat af Bunicaprojektet, der er blevet et hit takket være Grethe og personerne bag det. Mødrehjælpen ser ud til at komme på banen nu, og jeg kan ikke tro, at det ikke også bliver en succes, da behovet for det er meget stort, og der er en kompetent gruppe bag. Tak til Inger, Birthe og Midtjyllands - gruppen. Jeg ved godt, vi kan lide rutiner, men verden omkring os ændrer sig, og vi må ændre os i takt hermed. Vi har vist gennem vort arbejde i Rumænien gennem snart mange år, at vi har opskriften på succes, derfor er det vigtigt, vi fortsætter med at være kreative, bruge fantasien, finde nye måder at gøre arbejdet på osv. Derfor på med vanten, træk på samme hammel og stop utilfredsheden med dette eller hint, Den eneste virkelige hindring for fortsat succes, ligger hos os selv.

Det er nok svært helt at undgå interne konflikter i en så broget flok, som vores forening består af. Naturligvis har man sin ytringsfrihed, men kommunikation udgør en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab, det gælder også i vor forening. Selv om vi betragter den daglige kommunikation som en naturlig ting, kan det være svært at sende et præcist budskab, som forstås af modtageren, som det er ment. Effektiviteten af vort arbejde er helt afhængig af, at vi lærer at tale sammen på en klar og forståelig måde, så vi undgår misforståelser og fejlfortolkninger, som på alle områder er tidskrævende og skadelige for vort arbejde. Derfor må det være en selvfølge, at man taler til og om hinanden på en sober måde.

Endelig vil jeg gerne slå fast, at for at deltage som tante på ferierejserne skal man være medlem af foreningen, da man jo er foreningens repræsentant på turen, og man kan ikke repræsentere en forening, man ikke er medlem af. Jeg vil også gerne rette den misforståelse, der hersker hos nogen, at er man formand for et udvalg, er man den, der suverænt bestemmer. Det gælder ikke for udvalgene, f.eks. rejse, transport, butik og andre udvalg hvor store beløb er på højkant. Her er det bestyrelsen, der har det sidste ord, da det er den, der har det overordnede økonomiske ansvar. Modsat grupperne hvor arbejdet stopper, når kassen er tom. Denne forskel på grupper og udvalg skal ikke opfattes som mistillid til formanden eller indblanding i arbejdet, men som en hjælp til og beskyttelse af vedkommende formand.

De enkelte udvalgs indlæg vil blive refereret ordret eller fremlagt af de respektive formænd.

Mødrehus/krisecenter, "Casa Flora"
Efter hårdt arbejde med at samle penge sammen og få dem brugt på gode materialer, med Bjarne og Gunnars stabile arbejde og gode ideer, og med alle de unges hjælp, står huset nu færdigt. Dog mangler en del indmad. Vi fik 8 ansøgere til leder af huset; 7 blev indkaldt til samtale. Inger Brøndum og Birthe MacIntyre har i den anledning været i Lugoj. Vi hat ansat en 34-årig veluddannet lærer, Monica Niga. Hun er gift, har 2 børn og bopæl i Lugoj. Som bekendt vokser træerne ikke ind i himlen. Man kan ikke bare åbne et hus og så gå i gang. Der kræves en masse tilladelser- godkendelser mm. Det er nu sat i gang. Den nye leder starter nytår 2008. Vi vil gerne holde officiel åbning den 6. eller 7. april i forbindelse med forårstransporten 2008.
Århus november 2007
Inger Brøndum, Birthe MacIntyre.

Gerda spurgte om, mødrehjælpen mangler nogle ting på hjemmet. Inger Brøndum sagde, at man afventer situationen for at se, hvad der mangler.

Projekt uddannelse.
Projekt uddannelse har i det forløbne år betalt studieudgifterne for 14 unge og desuden betalt for skolebøger til 8 unge fra Gavojdia - 6 der går i 11klasse og 2,der går på universitetet. Uddannelserne spænder vidt: Kunst, historie, translatør, medicin, revisor, jura, Socialrådgiver mm. 1 blev færdig i år. For 2007/2008 har vi betalt 56,000 Kr. De unge vi betaler for, går typisk på universitetet i Timisoara. Desværre stiger priserne på universitetsuddannelserne i Rumænien år for år. De unge vi støtter koster nu i gennemsnit ca.500 € = 4000/år. Det tyder på, at der kommer mange nye ansøgere det kommende år, som vi efter al sandsynlighed bliver nødt til at sige nej til. Det værste scenarie er, at projektets kasse kan blive tom. Derfor er det vigtigt at understrege vigtigheden af, at kontaktfamilier så vidt mulig selv sætter penge til side til at betale for de unges uddannelse. Konkurrencen på velgørenheds området er stort, og det er svært at rejse penge til vores vigtige uddannelsesprojekt. Den eneste donation vi har modtaget i 2007 er 10 000 kr. fra Lillerød Rotary - øremærket til 2 studerende.
Og så kan jeg gentage fra sidste års beretning, at udvalget holder godt øje med den politiske udvikling i Rumænien, hvor der i princippet er besluttet, at de rumænske myndigheder betaler for alle studier. Men hvornår det kommer så vidt ved ingen.
Som formand for uddannelsesudvalget har jeg igen i år besøgt flertallet af de unge studerende i Timisoara. Her fik jeg endnu engang bekræftet, at det er meget åbne og positive unge mennesker, der er værd at satse på. Vore 2 kunststuderende har for nylig deltaget i en udstilling i Timisoara sammen med andre studerende.
Lisbeth Balslev.

UDSLUSNINGSHJEMMET CASA CLEMENTINA.
Udslusningshjemmet er heldigvis fortsat i sin gode gænge. Vore ansatte varetager dygtigt deres opgaver, de formår at få de unge til at udvikler sig til voksne selvstændige, ansvarlige mennesker, der kan klare sig på anstændig vis i det rumænske samfund, hvilket er målet. En ny mandlig pædagog blev ansat sidste sommer, alle er glade for ham.
Der bor i øjeblikket 16 unge på hjemmet, de har alle arbejde, går i skole, gymnasiet, mange går også på aftenskole. 4 går på universitetet i Timisoara, en læser medicin på 2. år, en læser public relation, en læser til civilingeniør og en går på kunst- akademiet, alle fire bliver støttet af grupper af gode danske mennesker. Universitetsafgifter bliver betalt af foreningens uddannelsesgruppe, hvilket er en meget stor hjælp. Hjemmet kan kun drives takket være alle de gode mennesker, der støtter huset økonomisk. Vi i projektgruppen er dybt taknemmelig for den store offervilje, der bliver vist, uden denne velvilje ville det ikke være muligt at drive det.
På vegne af projektgruppen
Vibeke Andersen.

Rejserne:
Til julerejsen 2007 er der tilmeldt 71 børn, og med pædagoger og tanter bliver det ca.75 personer. Vi har derfor indhentet tilbud på dobbeltdækker -busser og bestilt et busselskab fra Juelsminde. Børnene kommer 23/12 og rejser 5/1.
På nuværende tidspunkt har vi fået problemer med nogle få børn, som ikke opfører sig ordentligt eller ikke passer skolen. Fra Rumænien opfordres der til, at de danske familier kontakter børnene og fortæller dem, at de måske ikke kommer på ferie, hvis de ikke passer tingene. De danske familier bliver kontaktet, så snart vi hører om det.
På vegne af rejseudvalget.
Inge Jensen.

Diskussion om begrænsning af bagage på hjemrejsen. Lisa Hass spørger Peter om transporten vedr. vægt på hjemturen. Hun foreslår, at man i stedet siger 1 kuffert og 1 håndbagage i stedet for vægtbegrænsning. Peter forklarer, at nogle børn kommer med 10 pakker. Lisa mener, at reglen må trækkes tilbage og ændres til 1 kuffert. Drøftes i bestyrelsen

CP 10 & CP 11.
Der er store problemer med de store børn, mange er 21-22 år og har arbejde. Man har nu fået besked fra Bukarest, at de skal ud fra CP 10 pr 1/11/07, men til hvad. Der var ellers store planer om at lave en udslusningsafdeling for de unge, men man vil noget andet fra Bukarest. Antallet af børn er stadig dalende, i øjeblikket er der 91 på CP 10.
I januar 07 blev CP11 delt i 2 grupper, én for børn fra 2-18 år. Det var meningen de skulle flytte til nye fine huse overfor hospitalet i Lugoj, men man har bare bygget 3 huse med 1 lang gang med værelser på begge sider, ingen legestue, ingen spisestue, og husene er opført med store fejl fra starten. I stedet for at fundamentet ifølge lov skal 3 meter i jorden, er der her kun gravet 2 meter ned. Der er 42 børn på CP11.
Den anden del CP11 adult er for unge mellem 18 og 26. Antallet af unge er ca. 69. Her er der virkelig brug for hjælp. Alt hvad der i årenes løb er doneret til CP11 er taget fra dem, selv sengetæpperne fra de unges senge, Så de må starte på bar bund. Her er brug for alt, ikke mindst beskæftigelsesmaterialer, TV mm.

Butikken i Odense.
For første gang er der et overskud på 65 000 kr. Siden september er der rigtig kommet gang i butikken. Vi ofrede en annonce i Skibhusbladet, og samtidig kom en journalist og skrev en artikel om butikken og RP 92. Det har givet os et stort skub fremad, så vi har haft nogle gode måneder. Jeg vil gerne takke alle som giver os effekter til butikken, vi har fået mange fine og gode ting.
Ulla Danielson.

Per Naldal fremlagde nyt fra transportudvalget
Efterårsturen sidste år gav stort underskud. For at undgå gentagelse måtte vi droppe bussen pga. de få tilmeldinger. Vi tog stedet toget derned og det gik fint. Regner med forårsbussen bliver fyldt. En snes stykker har allerede tilmeldt sig. Papirarbejdet er blevet lettere pga. Rumæniens medlemskab af EU. Ændringer skal selvfølgelig følges. Det er vigtigt at sedlerne er udfyldt rigtigt. I år bortkom 2 pakker, som man forsøgte, at finde dog forgæves. Der er desværre nogle fejlmuligheder. Transportudvalget har besluttet at erstatte bortkomne pakker med max. 300 kr. Madindsamling i foråret bliver 29. februar og 1.marts. Følgebussen kører den mandag 31.marts 2008. Vi arbejder hårdt på at finde et nyt lager, da lageret i Krarup er utæt og huslejen bliver fordoblet. Per opfordrede medlemmer til at se de sidste nyheder på foreningens hjemmeside. Per Naldal tilføjer, at Jørn Andersen har købt en nyere og bedre bus. Bussen kører over Prag til foråret. Forårsturen er afkortet pga. økonomi.

Sydjyllandsgruppen spørger, hvem man skal ringe til for at få noget gods med. Man ringer til nærmeste transportudvalgsmedlem, som så tager det op med transportudvalget.

En cykel koster i transport 125 kr. En sofa kan komme med, hvis der er plads. Det koster 125kr. pr. sæde. Hvis man sender el-artikler, skal der medfølge en erklæring med. Hvis det lykkes os, at finde et nyt lager i Østjylland, så skal pakkerne sendes dertil. Vejledning vil komme både på hjemmesiden og i bladet. Listerne skal stadig sendes til Brian. Der er 2 forskellige lister nu. 1 til barnet og 1 anden til børnehjemmet. Hvis man sender penge, skal man også sende en seddel til Brian

Stor tak til Hanne Lumbye og Birgith Christensen for et meget flot traktement og til
Henrik Nygård og 3 F for lån af de flotte lokaler.

Til slut ønskes alle en glædelig jul
Peter Andersen.

Til sidens top

En stor succes

Som man kunne læse i sidste blad, så blev der på Holbæk Teater den 7. oktober, afholdt et show til fordel for de unge der er ved, at tage en håndværksmæssig uddannelse på specialskolen i Timisoara.

Igennem de 14 år vi har været med i foreningen, har vi hver gang der har været et show til fordel for et eller andet velgørende sagt, hvorfor er der ikke nogen der laver et show til fordel for vores børn i Rumænien?

I forsommeren 2006 fik vi ideen. For pokker da, vi har jo forbindelserne, hvorfor gør vi ikke selv noget ved det? Bente og jeg har gennem de sidste 6 år, haft vores gang på Holbæk teater og ikke kun som teatergænger, men også givet en hånd som frivillig hjælper.

Der igennem kender vi selvfølgelig teateret inde fra og også lært rigtig mange skuespillere at kende. Nu skulle vi bare have dem alle sammen til at sige ja.

En aften skulle vi til et arrangement på teatret, hvor Pernille Schrøder, Karsten Jansfort og Niels Martin Eriksen skulle optræde. Vores skønne knægt, Cristian Savu, var også med og så var det bare at gå til den. Efter forestillingen stod vi og sludrede med Karsten Jansfort. Vi fortalte om vores planer og spurgte om Karsten ville stille op og han sagde ubetinget ja. Pernille Schrøder og Niels Martin Eriksen kom til. Vi fortalte også dem om vores planer og de sagde heldigvis også ja. Nu manglede vi bare et teater, for vi havde slet ikke fået spurgt Teaterchef Pia Jette Hansen endnu. Nå, men det gav helt sig selv, for da Pia Jette hørte, hvad vi havde af "lumske" planer, sagde hun, selvfølgelig vil vi det, huset skal da bruges, men I må selv klare det meste, for jeg har meget travlt i øjeblikket.

Så skulle vi i gang. Bente og jeg talte meget om, hvad vi kunne tænke os og jeg tror nok, at vores fantasier ofte overgik virkeligheden, men vi havde det rigtig sjovt.

Det første møde blev afholdt med Teaterchef Pia Jette Hansen, Pernille Schrøder og Karsten Jansfort og nu blev den overordnede strategi lagt.

Inden da, havde vi talt med Vibeke Byrgesen og Lone Strøbeck, som begge har været på skolen og som har været så venlige, at skrive til os om forholdene der.

På mødet fortalte vi, at vi havde hørt, at man manglede værktøj, stof o.s.v. på fagskolen, samt at drengeafdelingen i den grad trængte til at blive renoveret, hvorfor Pia Jette Hansen fik ideen med, at lave en Rumænien Salon med overskriften "Tøm din værktøjskasse".

Vi begyndte med at tage kontakt til de andre skuespillere som vi kender. Desværre for os, var der mange der skulle optræde andre steder, men flere sagde, at hvis vi en anden gang skulle lave noget og de havde mulighed for det, så vil de meget gerne stille op. Det skal lige siges, at alle der deltog på selve dagen, har optrådt uden beregning.

Så skulle der laves PR og vi ville også forsøge, at få donatorer så vi kunne få penge til, at renovere drengeafdelingen på TSP. Der blev skrevet og sendt langt over hundrede breve til familie og venner. Der ud over sendte vi breve til en række firmaer og de pengeinstitutter der er i Holbæk. Vi lavede flyers som vi fik lov til at lægge på restauranter, cafeer og forretninger. Vi lavede mini plakater, som vi fik lov til at hænge op rundt omkring i byens forretninger. Til sidst gik vi til Holbæk Amts Venstreblad og spurgte om de kunne tænke sig, at skrive om vores dag på Holbæk Teater. Det ville de meget gerne og der kom både en fotograf og en journalist hjem til os. Vi talte sammen et par timer og der kom en utrolig flot artikel i bladet. De skrev både om foreningen, Cristian og showet der skulle løbe af stablen den 7. oktober. Der ud over blev der annonceret i vores aviser, annoncer som Holbæk Teater både har lavet og betalt.

Nu havde alle gjort, hvad de kunne, så tilbage var det store spørgsmål: HVOR MANGE KOMMER DER? En måned før den store dag, tjekkede vi op på, hvor mange billetter der var solgt. Vi fik et chok, der var solgt én billet. Lige efter havde vi et møde med Pia Jette som spurgte om vi vidste hvor mange billetter der var solgt. Ja, det gjorde vi jo. Hun grinede og sagde, at det var en hun kendte. Nå, selv om der kun var solgt den ene billet, så kunne vi altså heller ikke lade være med at grine. Pia Jette sagde, at vi skulle tage det helt roligt, der var tid nok endnu.

Ja, det kunne hun sagtens sige. Hun var jo vant til det, men det var vi ikke. Det skal også siges, at vi på det tidspunkt ikke havde været rundt i byen og avisen havde heller ikke skrevet om showet endnu.

Dagen nærmede sig og vi tjekkede og tjekkede billetsalget og heldigvis gik det opad, godt nok langsomt, men dog op.

Nu skulle der sørges for blomster og vin til skuespillerne. Vi havde sagt, at vi ville give frokost til alle på teatret, så det blev der også købt ind til.

Så oprandt dagen og ja, vi havde sommerfugle i maven. Vi lavede frokost imens skuespillerne pudsede det sidste af. Vi havde specielt bedt om to sange, hvor vi syntes teksten passede til dagens emne. Det var to sange, som vi havde hørt Birthe Kjær synge, nemlig, Lys i mørket og Vi tænder et lys. Sangene blev sunget af Pernille og hold da op, hvor var det flot. Der var ikke et øje tørt, da Pernille sang, Lys i mørket, men hun synger jo også vidunderligt.

Vi havde aftalt, at dagen skulle være en dag der både var hyggelig og sjov, men samtidig skulle der være et anstrøg af det seriøse, som projektet jo var. Og sådan blev det. ALLE skuespillere gav den hele armen af både det sjove og det alvorlige.

Fra vi kom på teatret om formiddagen og hele dagen igennem, ja også inden selve den store dag, kom der ting og sager til de unge mennesker. Der kom både nyt og brugt værktøj. Pludselig kom der næsten 400 nye save. Der kom flere hundrede kilo stof. Alle mulige afskygninger af syartikler. Murergrej, malergrej, helt nyt mærketøj o.s.v..En meget sød dame havde ringet inden showet skulle løbe af stablen og tilbudt os en trailer fyldt med værktøj, søm og skruer fra et nedlagt tømrerfirma. Det blev aftalt at de skulle komme med det et par uger efter showet, så vi kunne få pakket så meget som muligt af det der var kommet ind, for vi manglede simpelthen plads.Det var meget overvældende og helt fantastisk, at så mange havde tænkt på vores "børn".

EN LANG, MEN SUCCESFULD DAG VAR SLUT.

Om tirsdagen kom alle tingene der var blevet afleveret til teatret, hjem til os. Det var næsten som juleaften, at se ned i alle de kasser der bare stod over alt. To værelser og vores bryggers var fyldt op. Hold op, hvor var der meget. Nu begyndte det store sorterings- og pakkearbejde. Da vi var ved at være ved vejs ende, kom så traileren med tingene fra tømrerfirmaet og vi fortsatte vores sorterings- og pakkearbejde.

Nu havde vi bare et par problemer der skulle løses. Vi havde ikke noget sted, at opbevare alle tingene. Vi talte med vores dyrlæge fra Land og By Dyreklinik og spurgte om hun ikke kendte en landmand der kunne have det stående. Da hun hørte hvor meget det fyldte tilbød hun, at vi kunne opbevare det på deres loft over klinikken. Yes, så var det på plads. Det skal lige tilføjes, at ud over opbevaring, har dyrlægen også bidraget med et kontant beløb. Nu skulle det bare transporteres dertil og vi har altså ingen lastbil. Heldigvis kender vi en der har et transport firma og han ville gerne kører det derud. Da vi spurgte om prisen, sagde han, at det var hans bidrag til projektet.

Det hele vejer ca. 1 ton og omsat i kroner er der for over 125.000,- incl. kontanterne der beløber sig til 15.272,40 kr..

Dagen var en succes. Det eneste vi godt kunne have tænkt os var, at flere var kommet til showet. Desværre kom der kun 36, som har givet en billetindtægt på 5702,40, når moms og gebyr er fratrukket. Vi havde håbet, at der havde været fuldt hus, hvilket vil sige 100 i alt, men sådan skulle det ikke være.

Det kunne være dejligt, hvis vi kunne lave et nyt show, men det tør vi ikke løbe an på, når der ikke er større tilslutning til selve showet. Det hele skal jo ses i lyset af, at når man laver sådan et arrangement, så ligger der så meget bag ved, som vi syntes skal kunne opveje det antal af publikum der kommer.Der må vi nok sige, at 36 langt fra er nok, når man tænker på, at et helt teater åbnes, personalet møder op på en søndag og sidst, men ikke mindst, skuespillerne og pianisten optræder helt gratis på en fridag.

Søndag den 11. november, sidst på dagen var vi færdige. 1½ års arbejde var slut. Det har kostet blod, sved og tåre. Ja, det har været hårdt, men det har også været sjovt og lærerigt. Det har været meget rørende at se, hvordan mange sirligt, havde sorteret f.eks. søm og skruer i plastikposer og vi må indrømme, at der er fældet et par tårer undervejs, men når det er sagt, så syntes vi absolut det har været det hele værd. Tænk, det lykkedes, at få indsamlet både kontanter og materialer, så de unge har noget at arbejde med.

Til sidst vil vi til alle, der har deltaget på den ene eller anden måde, sige tusind tak for den hjælp og støtte vi har fået.

Mange hilsner og god jul til jer alle

Inger og Bente Hallasmøller
Hostrups Have 2
4300 Holbæk

Til sidens top

Bunica nyt

Så er vi hjemme igen efter endnu en dejlig tur til Rumænien. Hovedformålet med min tur til Rumænien var, at besøge alle vores bunicaer. Vi har nu 40 søde "gamle" damer, som vi støtter. Det tog ca. 3 dage, at komme rundt til dem alle. Sammen med Michaela og Eci, vores nye chauffør(han lagde sin egen bil til, og var utrolig venlig og hjælpsom) var vi rundt med penge, og til nogle af bunicaer var der også pakker. Dem som ikke fik pakker, fik en stor bærepose med dagligvarer, som vi havde købt for nogle af de frivillige bidrag, som vi har fået til Bunica projektet. Det vakte stor glæde både for bunica'erne og for os, som stod og fik en stor klump i halsen, da vi så deres glæde over gaver og vores besøg. Så hvis gode ønsker, kys og velsignelser kan gøre det, så går vi en dejlig fremtid i møde.

Vi var også ude at besøge nogle potentielle bunicaer, men ikke alle var egnede ,og nogle var ikke hjemme, så de som venter på at få en bunica må have lidt tålmodighed, da vi jo er afhængige af, at Michaela har tid og finder de rigtigt trængende.

Venlig hilsen
Grethe Oddershede
Til sidens top

Nyt fra Transportudvalget
Af: Per Naldal

Med Rumæniens indtræden i EU er gennemførelsen af vore transporter blevet betydeligt lettere. Det forberedende papirarbejde er blevet mindre, hvilket medlemmerne direkte kan registrere, idet man ikke længere skal lave en detaljeret beskrivelse af indholdet af gavepakkerne; men vi skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at der er varer, som pakkerne absolut ikke må indeholde, hvilket fremgår af vejledningen til gavepakkerne

Vi skal fortsat have styr på, hvad vi kører med. Derfor skal pakkernes følgesedler udfyldes rigtigt, ligesom den tilhørende seddel rettidigt skal sendes til Brian. Og for andre varer end gavepakkerne gælder, at man som noget nyt skal udfylde en anden følgeseddel, og også her skal man sende en kopi til Brian. De nævnte sedler samt vejledningen er trykt her i bladet, men de kan også hentes på hjemmesiden www.rp92.dk.

Vi bestræber os på at få alle pakker og varer frem til de personer, som de er bestemt for. Imidlertid kan der ske fejl undervejs. Pakkerne skal igennem mange processer, før de når frem, og vi måtte med efterårstransporten desværre konstatere tabet af to gavepakker. Vi ved, at pakkerne ofte indeholder personlige ting, som det kan være et stort tab at miste, og værdien af en gavepakke kan også være ganske høj. Hidtil har vi ikke erstattet bortkomne pakker, men vi har nu besluttet, at vi vil påtager os et erstatningsansvar på max. kr. 300 pr. pakke i erkendelse af, at transportansvaret påhviler udvalget.

Vi ser nu frem til forårets aktiviteter. Madindsamlingen er fastsat til 29. februar og 1. marts, og sorteringen af varerne 8. og 9. marts. Dette betyder at transporten til Rumænien vil finde sted i uge 14, således at følgebussen afgår mandag d. 31. marts med hjemkomst 8. april.
Vi håber rigtig mange vil bakke op om begge aktiviteter. Der er stadig brug for de madvarer, vi kan samle, og vi møder stor velvilje blandt de kunder, vi møder i indsamlingsstedernes forretninger.

Og lad os denne gang køre til Rumænien i en fyldt følgebus. Det er en oplevelse for livet at deltage i vore ture. Du møder de børn, vi hjælper, oplever den rumænske virkelighed, møder andre medlemmer af projektet, får lejlighed til at drøfte små og store problemer omkring arbejdet i foreningen, og samtidig er du med din deltagelse med til at bidrage til en god økonomi for følgebussen. Turen bliver gennemført med en moderne turistbus med god benplads og med overnatning i Prag. Yderligere oplysninger og tilmelding skal ske til Preben Martinsen senest d. 1. marts 2008.

Transportudvalget arbejder ihærdigt på at finde et nyt lagerlokale til erstatning for det nuværende i Krarup på Fyn. Dette lokale er ikke velegnet til formålet, idet det er meget fugtigt og utæt om vinteren, således at vi ikke kan have varer til at "overvintre" der. Dertil kommer, at ejeren har varslet en fordobling af huslejen, hvorfor vi er nødsaget til at finde en anden løsning. Så hvis nogen har kendskab til et ledigt, velegnet lokale på ca. 400 kvm. hører vi meget gerne om det. Det skal helst ligge i Østjylland, dvs. Trekant- eller Århus-området

Per Naldal

Til sidens top