Formanden har ordet
Af: Peter Andersen

Igen et år er gået og regnskabets time står for døren; det er tid at gøre status.
Bestyrelsesarbejdet er forløbet godt, møderne foregår i en uformel atmosfære, og selv om ikke alle altid har sammenfaldende synspunkter, lykkes det altid at nå til enighed. Tak til alle i bestyrelsen for et godt år og for Jeres loyalitet. Tusind tak.
Sommerens rejser er forløbet godt. Der har ikke været de store problemer med børnene, og alle er tilbage i god behold. Det er et kæmpe arbejde at få det hele til at gå op, da der er mange faktorer, der spiller ind. Tusind tak til Vibeke og Jørgen Byrgesen for et enormt arbejde. Stor tak også til Jørns Busser for et loyalt og fleksibelt samarbejde. Måske var det en idé til næste sommer at have færre valgmuligheder, hvad angår ferieuger i håb om, at det ville gøre arbejdet lettere. Det er jo lovbefalet, at børnene skal ledsages af pædagoger, så det må vi leve med, men der har været nogen utilfredshed fra flere familier, der har haft dem boende. Derfor må vi overveje igen at indlogere dem på vandrehjem, i lejlighed eller lignende, som for år tilbage.
Sommerlejrene forløb uden problemer. Stor tak til alle Jer, der brugte en del af jeres sommerferie til at gøre lejrene mulige. Stor tak til Inge og Sille, som stod for det organisatoriske. Jeg håber, I har nydt det, da I har brugt mange timer og kræfter på det.
Den lige overståede madindsamling har været en succes. Det samlede udbytte af anstrengelserne blev 11,5 ton. Det er et godt tilskud til den lidt magre kost, børnene får på hjemmene. En stor tak til alle de medlemmer, der deltog i indsamlingen de forskellige steder i landet. En særlig tak til vor lagerbestyrer, Knud, der har gjort et enormt arbejde, da det kræver mange kræfter at flytte rundt på alle de kasser. Vi har beregnet, at hver kasse løftes ca. 10 gange, inden den er afleveret i Rumænien, og da det drejer sig om 3-4000 kasser, bliver det til mange tusinde kilo. Knud er jo ingen årsunge mere, selv om han ikke selv vil vedgå det. Tusind tak Knud. Kan transporterne fortsætte i nuværende form? Kan følgebussen? Hvordan finansieres de i fremtiden? Skal der betales for gruppepakker? Alle disse spørgsmål må sammen med andre lignende diskuteres i grupperne og på generalforsamlingen.
Bestyrelsen har naturligvis visioner for fremtiden. Da vi ønsker fremgang og samtidig vil fremme vor image både internt i foreningen så- vel som i Rumænien, er det nødvendigt at gøre op med forældede holdninger og fremgangsmåder, der har udlevet sig selv og erstatte dem med nye idéer og tiltag. De gode projekter skal naturligvis bibeholdes, de lidt mindre gode skal evalueres og forbedres, de projekter, tiden er løbet fra, må afsluttes. Vi må stryge den gamle sætning: "Sådan plejer vi at gøre". Nye Idéer må erstatte dem, som ikke længere virker. Vi ønsker at satse på uddannelse, udslusning, start af mødrehjælpen, medlemspleje, evt. hjælp til ældre, information og fondraising.
Hvad uddannelse angår ønsker vi at støtte så mange, som der er økonomiske kilder til. Det gælder både på folkeskoleniveau, den vigtige 8. klasse, på gymnasieniveau, på universitetsniveau og de faglige og tekniske uddannelser, så de unge får en chance for at klare sig i det rumænske samfund, så de kan få et anstændigt liv i Rumænien, hvor deres fremtid jo ligger.
Hvad udslusning angår er 10 nye optaget på Clementina. Går det som de tidligere år, vil 90% klare sig fint, når de kommer ud om 2-3 år. Udslusningslejlighederne i Timisoara er fyldt. Disse projekter koster mange penge, men kører med stor succes.
Renovationen af mødrehjælpens hus skrider godt frem, og det lakker mod enden takket være frivillige håndværkere fra Danmark, som gør et flot stykke arbejde. Stor tak til Bjarne, Gunnar og Steen Ole.
Hvad medlemspleje angår er det et punkt på hvert bestyrelsesmøde. Vi har gjort flere tiltag til opstramninger, for at så megen information som muligt, når ud til medlemmerne, og de nye medlemmer føler sig orienteret og velkomne.
Hvad fondraising angår vil der blive indkaldt til et møde medio oktober for at finde den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde, så udbyttet kan blive så stort som muligt, for at få finansieret alle de forannævnte aktiviteter. Det er vigtigt, at der er åbenhed om dette, så alle grupper føler sig tilgodeset. Det er også vigtigt, at alle trækker på samme hammel, da enighed gør stærk, og at pengene kanaliseres derhen, hvor de gør størst mulig gavn.
I sidste nummer af Mâna în Mâna efterlyste jeg en PR person; det gør jeg stadig, da ingen har meldt sig.
At PR er en vigtig faktor, kan blandt andet ses af det resultat, der kom ud af, at en journalist fra TV-Syd, der var med på sidste transport, lavede en udsendelse efter hjemkomsten, som resulterede i, at Udslusningshjemmet modtog 40.000 kr fra medarbejdernes jubilæumsfond på LEGO, fordi en medarbejder på LEGO havde set udsendelsen og derefter indstillet Udslusningshjemmet til en legatportion. Denne fond kan ikke søges af andre end medarbejderne, og derfor er legatet et resultat af en positiv udsendelse på TV-Syd. I øvrigt kan jeg oplyse, at journalistens rejse var betalt af Danfoss, takket være et af vore medlemmer, der er ansat på Danfoss.
Bestyrelsen har i dette år været skånet for alvorlige personsager, men der er stadig tilfælde, hvor medlemmer har svært ved at finde deres kompetence-område, og det giver ofte anledning til stridigheder grupper imellem. Endvidere er det vigtigt, at vi bakker hinanden op, så vi undgår at blive spillet ud mod hinanden. Det er også vigtigt at forstå, at der ved tildeling af børn er visse regler, der skal overholdes, og som er et krav fra enten de danske eller de rumænske myndigheders side. Det samme gælder for pakketransporterne, hvor der er mange krav, der skal overholdes for at tilfredsstille toldvæsenet. Det samme gør sig også gældende ved rejserne, hvor der er utrolig mange love, regler og krav, der skal efterleves, og som vi ikke har nogen indflydelse på. Alt det tager tid og kræver en enorm tålmodighed, men sådan er det.
Der kommer en del klager om vold på nogen af børnehjemmene og i fosterfamilier. Vi tager det gerne op med Direktoratet, men vi møder en gang imellem medlemmer, der i mindre grad forstår, at det ikke altid er muligt for os at få vores vilje igennem på alle områder. Fik vi altid vor vilje, var det ren ønsketænkning, og det ville også medføre, at vi i mindre grad blev tvunget til den fornødne eftertanke og de overvejelser, der skal til for at finde og fastholde holdbare argumenter i de sager, vi bliver involveret i. Konfrontation kan være en farbar vej, men i sammenhænge, hvor vi er den lille part, er risikoen for at trække det mindste strå faretruende stor. Derfor vælger vi ofte at spille med så langt, vi føler det rimeligt for ad den vej at opnå maksimal indflydelse. I det spil er det vigtigt hele tiden at holde sig medlemmernes holdning for øje. Men jeg må tilstå, det lykkes i mange tilfælde at nå et positivt resultat.
Nu står Rumænien foran optagelse til EU. Dermed er det slut med tilskud til transporterne fra statens side. Derfor er det nødvendigt, at der sker en nedskæring af transporternes størrelse, da foreningen ikke har mulighed for at finansiere dem. Det må blive et emne til diskussion på den forestående generalforsamling. Generalforsamlingen er det optimale sted at komme i dialog med medlemmerne. Derfor vil jeg opfordre så mange som muligt til at møde op den 19. november i Tåstrup, for der at inspirere bestyrelsen angående det kommende års arbejde, samt vejlede den på de områder, der efter jeres mening ikke bliver varetaget optimalt.

På gensyn i Tåstrup 19. november.

Til sidens top

Inviter en pædagog.
Af: Jeanette Jørgensen og Birte MacIntyre

Når børnene kommer på ferie i Danmark, forlanger det rumænske børne-direktorat, at der skal en pædagog med i hver bus både frem og tilbage med børnene, og at der altid er mindst én pædagog, man kan henvende sig til, hvis der skulle opstå problemer med børnene. Her fra Danmark har vi til gengæld forlangt, at pædagogerne kan tale engelsk, så vi kan kommunikere med dem. Alle pædagogerne, der kommer til Danmark, kontaktes herfra, så vi er sikre på, at de virkelig kan snakke engelsk. Pædagogerne er her således på arbejde - men selvfølgelig er det også ferie for dem. De får deres sædvanlige løn hjemmefra og desuden lommepenge fra Rumæniensprojektet.
Det er ofte svært at finde opholdssted for pædagogerne, og derfor opfordrer vi til, at medlemmer, der ikke har børn på ferie, vil tilbyde at have en pædagog boende 1 - 2 uger.
En værtsfamilie får kostpenge, 400 kr. pr uge og eventuelle rejseudgifter refunderet. Det vil selvfølgelig være rart, om man kan underholde pædagogen lidt, og det kan være en fordel at have to ad gangen, så de kan underholde sig selv.
Det kan være interessant at have en pædagog boende, idet man kan få en masse oplysninger om forholdene på børnehjemmene, og man kan få en god kontakt ved et kommende besøg i Rumænien.
Hvis du er interesseret i at have en pædagog boende, eller hvis du kunne tænke dig at invitere en pædagog på besøg en dag eller to uden overnatning, bedes du henvende dig til Jeanette Jørgensen på tlf.: 6265 2028. Vi mangler opholdssteder for de to pædagoger, der kommer med børnene til jul. Så tænk allerede nu over, om du kunne tilbyde dig som værtsfamilie - også mindre end en uge.

Til sidens top

Vi havde igen i år en vellykket sommerlejr. Der kom 19 børn i alt: 9 piger og 10 drenge i alderen fra 8 til 20 år. De 7 kom fra CP 10, 1 fra CP 11, 1 fra Pecui Nou og 10 fra Gavojdia.
Lejren fandt sted i Sdr. Nærå og i Ringe i spejderhytter.
Uheldigvis kunne vi ikke få den sidste weekend med i Sdr. Nærå, så vi måtte have besvær med at flytte til en mindre spejderhytte i Ringe, hvor vi ikke kunne være alle sammen; derfor blev nogle børn indkvarteret privat de sidste to nætter.
Den første dag fik alle udleveret tøj m.m., og de tre mindste piger fik desuden hver en stor dukke og en masse dukketøj, hvilket vakte stor lykke; der blev gået tur med dukkerne, og de blev gynget.
Vi tog til tandlæge med alle børnene, som vi plejer, og vi tog også til "Fun Park" og til Zoo. Derudover besøgte vi Allerup gl. Have - et rigtigt skønt sted, som ejes af DGI. Der kunne vi boltre os i svømmebassinet + der er hoppepuder, trampolin og en stor sportsplads. Vi var der 2 gange, og den sidste gang sluttede vi af med at spise grillede pølser, kylling og kartoffelsalat. Marianne og Flemming kom og tilberedte det på havens grill. Det var rigtig hyggeligt.
Åbent hus havde vi lørdag den 15. juli, hvor folk kunne komme til kaffe om eftermiddagen (Brian havde sponsoreret en kæmpe lagkage med dansk og rumænsk flag på), og folk kunne mod tilmelding spise sammen med os om aftenen; vi havde ca. 20 gæster.
I den sidste uge skulle vi flytte om fredagen. Vi havde fået arrangeret et besøg på Ringe Kost- og Realskole, hvor en lærer havde lovet at tage sig af af børnene om eftermiddagen. Brian var sammen med børnene, og vi andre fik imens flyttet lejr. Vi mødtes igen sidst på eftermiddagen og spiste på restaurant "Smiley" i Ringe. Aftenen blev sluttet af med at gå i cirkus Benneweis, som netop var i Ringe. Nogle af de ansatte i cirkus var rumænere, og det fandt børnene hurtigt ud af og fik en snak med dem. Vi så et nummer med hunde, som var klædt i fodboldstøj og spillede fodbold med balloner. Da de næste morgen stod op hos Pernille, havde Ion klædt familiens hund i fodboldstøj og givet den armbåndsur på.
Lørdag aften holdt vi afskeds- og rumænsk aften. Pædagogerne lavede en dejlig middag med kylling og lammekød. Der var pyntet festligt op med masser af blå balloner, og Vibeke og Henrik kom med kagemand med rumænsk og dansk flag.
Søndag morgen afgang med bus kl. 9.00. Da børnene kom til Lugoj, stod Mona og Jan og bød dem velkommen hjem - de var netop på ferie der. I august kom jeg også på ferie i Lugoj og har også besøgt de fleste af vores lejrbørn
På lejren denne sommer har vi været en halv snes hjælpere + rumænske Lili, Alina og Titiana. Tak til hjælpere og sponsorer.

Til sidens top

Et ophold på Udslusningshjemmet.
Af: Martin Juhl

Mit navn er Martin Juhl; jeg er 23 år gammel og bor i Kolding. Jeg er uddannet chauffør og har i forbindelse med min uddannelse været i Rumænien 2 gange.
Nu er jeg lige kommet hjem efter et ophold på næsten 2 måneder, og det vil jeg gerne fortælle lidt om.
Det hele startede, da jeg under min uddannelse var en tur dernede med Teknisk Skole. Det gav mig en kæmpe oplevelse, og lysten til at komme tilbage var stor. Efter min uddannelse tog jeg en idrætseksamen og tænkte, at det kunne være spændende at komme tilbage til Rumænien og lave lidt idræt med de unge mennesker.
Jeg talte med Vibeke Andersen fra udslusningshjemmet, og hun syntes, at det var en spændende idé og ville prøve at snakke med de andre i projektet. Efter et par samtaler kom jeg af sted.
Jeg boede på udslusningshjemmet i næsten 2 måneder, hvor jeg lavede en masse forskellige ting med de unge mennesker - lige fra madlavning til de berygtede løbeture. Lederen fra hjemmet fik arrangeret, at jeg kom ud på 2 skoler, som svarer til gymnasier herhjemme. Jeg lavede en masse idræt på skolerne og havde et par engelsk-timer. De var meget interesseret i Danmark og dansk kultur. Det var en kæmpe udfordring for mig at stå foran en hel klasse og undervise i de forskellige ting - især da det hele foregik på engelsk og tysk. Jeg arbejdede på skolerne om dagen og var sammen med de unge fra Clementina om aftenen, da de fleste derfra arbejder om dagen.
De unge fra Clementina tog rigtig godt imod mig. Drengene skulle lige se mig an, hvorimod piger bankede på min dør fra første aften. Men efter, jeg først blev accepteret, gik det rigtig fint. Det lykkedes endda at få nogle af dem med ud at løbe. Det skal lige siges, at det var en stor opgave, men de blev faktisk ret glade for det.
Da det blev lidt varmere stod det hele på, at haven skulle ordnes. Vi fik lavet en hel del derude, og samtidig med arbejdet havde vi det rigtig sjovt. Vi fik en ordning med, at vi skulle skiftes til at tage derud, så der næsten altid var nogen derude. Det var en ordning, vi lavede, så folk ikke "løb sur i det", for man skal lige huske, at de unge arbejder meget. Nogle af dem går i skole samtidig med, at de skal arbejde, så det var ikke altid, at der var så meget energi (forståeligt nok).
Når vi så skulle til at i seng, og man var hoppet under dynen, bankede det som regel på min dør. Så skulle der snakkes. De havde mange ting på hjerte og ville gerne høre en andens mening, fordi vi var nogenlunde jævnaldrende. Somme tider blev det ikke til mange timers søvn, men det var det hele værd. Alt i alt var det den største oplevelse, jeg nogensinde har haft, og jeg har fået en masse nye venner og bekendte.
Hermed vil jeg gerne takke alle fra projektet, som har støttet idéen om min tur.
En speciel tak til Vibeke Andersen - uden hende var jeg ikke kommet derned.

Til sidens top

På Recas er der nu 108 børn, hvoraf en del går i skole i Timisoara og kun er på Recas i ferier og nogle weekender.
Den yngste af børnene på Recas er 8 år, og de fleste er over 14 år. Men der er 20 mindre børn, som er der i ugens løb, men ellers bor de hjemme - de såkaldte centerbørn.
En del store børn har afsluttet deres skoleuddannelse her i sommer og er ikke mere tilknyttet Recas. Der er pakket nogle starterpakker, så de af børnene, der har brug for en sådan, kan få det.
På den nye afdeling på Recas er de fysiske forhold ret gode, og børnene har plads til deres ting i en kommode. Mange af værelserne på den gamle afdeling er sat i stand, så også der hjælper det.
Men ellers er forholdene for børnene stadig meget blandede - en del af pædagogerne er nye og virker som om, de er glade for børnene, og de for dem. Men der er desværre stadig nogle af de gamle pædagoger, som bestemt ikke er gode ved børnene.
Der er dog ting, der er ved at ændre sig, og der sker nye ting. En af dagene, jeg var derude, skulle ca. 20 af børnene ind til en stor fodboldkamp i Timisoara - de skulle med bus. Kovacs havde arrangeret det og også fået billetter til en række flere dage i sommerens løb, så alle børnene kunne få oplevelsen.
Der var en rigtig god stemning og store forventninger blandt dem, der skulle af sted. De havde flag fra ynd-lingsholdet og skulle alle fotograferes med dette. Det var en god oplevelse.
Kovacs er ikke mere socialassistent på Recas. Der er kommet en ny kvin-delig socialassistent. Kovacs er der nu som psykolog halvdags. Loty Pilos er stadig leder.
I Recasgruppen har vi et brilleprojekt - en del af børnene har meget brug for briller p.g.a. bygningsfejl o.a., og det vil vi gerne hjælpe dem med at få. I Rumænien er det sådan, at det er brillestellene, som er dyre, ikke som her glassene. Derfor var der i gruppen samlet en del pæne brillestel, som jeg havde med derned i påsken. Brilleglassene betaler vi for i Rumænien. Kovacs, Mihaela og jeg havde et møde og fik aftalt, hvordan det skal foregå. Børnene skal til øjenlæge først, det sørger Kovacs for. Og derefter kommer de til optiker og kan få lavet de brilleglas, der passer til dem. Ca. 10 børn har fået briller, og det er meningen, at flere skal have det. Er der nogle, der har pæne, moderne brillestel, de ikke bruger mere, modtages de med glæde. De kan evt. afleveres på kontoret i Søborg.
Også i foråret fik alle børn og pædagoger pakker. En meget stor tak til alle dem, der har lavet pakker. Anne-Lise, Preben og Birthe har taget en meget stor tørn.
Næste Recesmøde er den 2. november hos mig i Glostrup - Stadionvej 43, 1. 40. Det ville være dejligt, hvis der kom nogle flere med børn på Recas til vores møder. I er meget velkomne.