|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Formanden
har ordet
Af: Peter Andersen, formand
Igen et år er næsten gået og regnskabets
time står for døren, det er tid at gøre
status. Bestyrelsesarbejdet er forløbet fint, møderne
foregået i en uformel atmosfære, hvor alle giver
sit besyv med. Derfor tak til alle bestyrelsesmedlemmer for
et godt år.
For at begynde med det positive. For første gang i mange
år er medlemstallet ikke faldet, men et lille fald i kontaktmedlemmer
opvejes af et stigende antal støttemedlemmer.
Foreningens økonomi har udviklet sig tilfredsstillende
i det forløbne år, selv om der har været
større investeringer for mødrehjælpsgruppen
og udslusningsgruppen. Stor tak til begge grupper for fint arbejde.
Sommerrejserne er forløbet fint; der har ikke været
de store problemer under opholdet, ligeledes har pædagogernes
ophold forløbet godt. Tak til alle, der hjalp med til
et godt ophold, og især tak til Jeanette for god planlægning.
Allerede på nuværende tidspunkt er der god tilslutning
til julerejsen. Stor tak til Vibeke og Jørgen Byrgesen
for det kæmpearbejde, de har udført. Jeg tror ikke
alle ved, hvilke odds de er oppe imod, hvor ofte planer må
ændres, hvor svært det er at få det hele til
at gå op.
Den just overståede madindsamling gav et fint resultat,
ca. 10,5 ton i alt. Tak til alle, der deltog. Dette tilskud
til kosten har stor betydning for børnene, ikke mindst
denne gang, hvor der har været så store oversvømmelser
i Rumænien, at store dele af høsten er ødelagt.
Endelig er madindsamlingen vores bedste chance for at gøre
PR for foreningen, da vi kommer i kontakt med mange mennesker.
Et resultat, vi kan være stolte af. Med på efterårstransporten
er der også mange borde, stole, reoler, porcelæn
m.m. af meget fin kvalitet, som vi glæder os til at aflevere.
Effekterne er doneret dels af firmaet Rambøll og dels
af NNF-forbundet. Tusind tak. En stor tak til Knud for et kæmpe
slid. Jeg kan kun beklage, at transportudvalget ikke fysisk
er, hvad det har været, men nu bruger vi vinteren til
styrketræning.
Vi lever i et samfund, hvor brug og smid væk er det almindelige.
Hele vort velfærdsorienterede samfund bygger på,
at vi har et konstant forbrug, så vi kan holde samfundsmaskineriet
og produktionen i gang. Sådan er det ikke overalt. Vi
skal ikke længere væk end til Rumænien, før
det ser helt anderledes ud. Vi kan naturligvis godt se, at der
er store forskelle fra vort trygge hjmelige miljø, til
det vi ser. Vel vidende, at vi ikke kan hjælpe alle, men
vi kan i en række tilfælde gøre en forskel,
og det ved en minimal indsats. Her tænker jeg f.eks. på
projekt briller og genbrug af høreapparater.
Nu gør mad og effekter det ikke alene. Uddannelse er
uhyre vigtig, derfor må det op-prioriteres i fremtiden.
Tiggere har vi nok af, uddannede unge mennesker er en mangelvare,
ikke mindst i Rumænien, men penge gør det ikke
alene, der skal også en mentalitetsændring til,
hvor man indser, at man også selv har et ansvar for sin
egen fremtid, at man selv må gøre en indsats.
Lidia, som jeg mødte under et ophold på udslusningshjemmet,
er nu optaget på det medicinske studium, der starter 1.
oktober. Mange har støttet dette projekt, det er vi meget
taknemmelige for, og vi håber flere vil slutte op om projektet,
så hele studieforløbet kan gennemføres.
Eventuelle overskydende midler vil blive brugt til støtte
for andre, der ønsker at studere.
Vi håber at skaffe flere fondsmidler til foreningen, da
3 medlemmer har tilbudt deres hjælp til det. Vi tager
naturligvis med kyshånd mod tilbudet.
Bestyrelsen ser uddannelse, udslusning og rådgivning som
de vigtigste emner for det kommende år. Lektiehjælp
til 7. - 8. klasser fortsætter, men er afhængig
af børnenes interesse, tilbudet er der, men det forudsætter,
at børnene møder op. Udslusning fortsætter
ved hjælp af udslusningshjemmet og vore lejligheder i
Timisoara, der er finanseret af denne gruppe. Rådgivning
vil ske via mødrehjælpsprogrammet, når det
kommer i gang. Der er gennem de sidste år afholdt sex-kurser
på udslusningshjemmet med sexologer som undervisere. Seksualundervisning
burde være et naturligt tilbud til alle i folkeskolen
eller på de enkelte børnehjem.
Af negative ting vil jeg nævne personsager, der til tider
er vanskelige at løse, som tager en masse tid, og næsten
altid efterlader én af parterne såret.
I disse tider, hvor pædofili-sager er hotte emner, appelerer
jeg til medlemmerne om, at man tænker sig godt om, når
man inviterer sine "teenager-børn" med på
hotellet til at overnatte. Moralen i Rumænien er anderledes
end i Danmark, og det kan forårsage kedelige misforståelser,
ikke mindst hvis man er der uden ægtefælle.
Endelig er der megen vold og utilfredshed med forholdene i visse
fosterfamilier. Jeg vil gerne tage disse sager med til Direktoratet,
hvis jeg får skriftlig besked om, hvad det drejer sig
om, og hvem det vedrører. Det kan være svært
at opnå et godt resultat, da vi har bevisbyrden, men det
er min personlige opfattelse, at man når det bedste resultat,
hvis det går gennem et bestyrelsesmedlem, da det giver
det et mere officielt præg. Det samme gør sig gældende
om forholdene på Recas.
Flere medlemmer har svært ved at forstå, hvorfor
prisen på rejserne er så høj, men det har
en naturlig forklaring. Der bruges mange resurser på at
finde børnenes biologiske forældre for at få
deres accept af barnets rejse, få dem til notar for at
skrive under på tilladelsen, da det er betingelsen for,
at de kan rejse. Disse forældre er spredt over hele landet,
og derfor er det meget dyrt. Nogen nægter at skrive under,
nogen påstår, det ikke er deres barn, nogen har
intet identitetskort og kan derfor ikke underskrive, og nogen
kan ikke findes. Som det fremgår af ovenstående,
er der masser af muligheder for afslag. Cirka 20% at de samlede
omkostninger går til at dække disse udgifter. Da
det er lovbefalet, at pædagogerne skal følge børnene
under hele opholdet, betyder det udgifter til rejse, kost og
logi samt lommepenge til dem under opholdet her. Det betyder
ca. 6-7% af prisen. Udgifter til forsikring, medfølgende
tanter, vejafgifter i Tyskland, Østrig, Ungarn og miljøafgifter
i Rumænien samt mad og drikke til turene betyder andre
7-8%. Alt i alt går godt ? eller ca. 1.000 kr. til udgifter,
der ikke direkte har noget med rejsen at gøre. Vi benytter
et professionelt firma til kørslen, hvor vi ved at busserne
er moderne, hvor sikkerhed har højeste prioritet, og
hvor køre- hviletider bliver overholdt. Vi kender chaufførerne,
og de kender os, de kender mange af børnene og deres
reaktionsmønstre, det finder vi er vigtigt. Tak til Jørns
busser.
Endelig har de stærkt stigende oliepriser også indflydelse
på omkostningerne, ikke mindst i forbindelse med transporten.
Derfor er det under overvejelse at køre med 2 lastbiler
i stedet for 3. 1 lastbil bruger ca. 1.600 liter olie til turen
a' næsten 9 kr./l, eller 15.000 kr. alene til brændstof,
så transport er ikke gratis. Det samme gælder naturligvis
for opsamling af effekter her i landet.
Det er med beklagelse, at jeg har modtaget et brev fra Ann Ammons,
der siger, at hun med øjeblikkelig virkning udtræder
af bestyrelsen og fosterfamilie-gruppen af private årsager.
Dermed har vi mistet vor kasserer. Ny kasserer indtil generalforsamlingen
vil være Jeanette Jørgensen. Regnskabet vil på
generalforsamlingen blive fremlagt af vor Statsautoriserede
revisor, Jørgen Geertsen. Hanne Eriksen vil som 1. suppleant
overtage Ann Ammons plads i bestyrelsen indtil generalforsamlingen.
Generalforsamlingen står for døren, og vi håber,
at mange møder frem, at flere stiller op til bestyrelsen,
så der er noget at vælge imellem, og sidst men ikke
mindst, at vi får en god diskussion om foreningens fremtidige
mål, hvilke nye projekter der skal fremmes o.s.v..
På gensyn i Odense den 20. november.
Top
|
Efterårstransporten
2005
Af Per Naldal
Netop hjemme igen efter turen med transporten til Rumænien,
kan jeg glæde mig over de mange positive oplevelser, man
får på disse rejser. Det hyggelige samvær
med de øvrige deltagere, de gode samtaler om den fælles
interesse, vort projekt, glæden ved at se, at der sker
forbedringer af forholdene i Rumænien, gensyns-glæden
ved mødet med børnene, samarbejdet med chaufførerne
fra Fredericia og deres ledere Tommy og Leif, og sidst, men
ikke mindst, det gode samarbejde i transport-udvalget om opgaven:
at få pakker og varer bragt frem og afleveret til dem,
de er tiltænkt.
Og med nogen undren måtte vi - igen - erkende, at det
rumænske bureaukrati stiller store krav til vor tålmodighed.
3½ dags kamp måtte der til, før denne forhindring
var overvundet, og lastbilerne kunne begynde deres runde til
børnehjemmene. Selv om vi har gjort vort hjemmearbejde,
er forløbet af turen gennem tolden uforudseelig, og vi
må takke Mihaela og Elena Bot for deres indsats, som til
sidst førte til det ønskede resultat.
Transportudvalget mødes senere på måneden
for at evaluere forløbet af denne transport, men allerede
her vil jeg på det kraftigste opfordre dem, der sender
pakker til børnene om at overholde tidsfristerne og bestemmelserne
vedr. indholdet m.v. Disse regler vil være trykt i Mânâ
ïn Mânâ og kan findes på hjemmesiden.
- Og pak brugt/nyt tøj - og om muligt andre effekter
- i banankasser! Glædeligvis er vore lastbiler fyldt til
bristepunktet, men derfor er det nødvendigt, at varerne
er solidt emballeret. Almindelige papkasser bryder sammen og
fylder uforholdsmæssigt i bilerne, så derfor: Brug
banankasser!
På gensyn til forårstransporten
Top
|
Projekt
Uddannelse.
Af Lisbeth Balslev,Elke Müller
og Lars Kristensen
Hjælp børnene med uddannelse.
Mange af de børn, som Rumæniensprojektet
har kontakt til, er ved at være store og snart færdige
med folkeskolen. De skal til at forberede sig til fremtiden
og tiæ tiden uden for børnehjemmets rammer.
Det er vigtigt, at disse børn får en uddannelse,
ligesom det er vigtigt for de familier, der har små børn
i Rumænien allerede nu at tænke langsigtet. Uden
uddannelse vil det blive vanskeligt for dem at klare sig selv
i et samfund som det rumænske. Og hvad skal der ske efter
det 18. år med dem, der ikke engang har familie at ty
til?
Stort set alle former for uddannelse ud over folkeskolen koster
penge. Og erfaringen viser, at børnene ikke kan regne
med at få støtte af børnehjemmene eller
staten.
Børnene kan ganske vist stadig bo på børnehjemmet
i gymnasietiden, men har de først forladt børnehjemmet,
er det ikke engang muligt for dem bagefter at få en gratis
ungdomsuddannelse - f.eks. gymnasiet. Og når det siden
handler om universitetet, er der tale om en studieafgift på
400-500 euro årligt. Heri er ikke medregnet kost og logi.
Børnene har altså brug for økonomisk støtte,
hvis de skal spores ind på en tryg fremtid.
Derfor appellerer vi til alle kontaktfamilier om at overveje,
hvordan de kan støtte "deres" barn i i Rumænien
i tiden efter børnehjemmet. Hverken Rumæniensprojektet
eller Projekt Uddannelse kan nemlig varetage opgaven med at
sørge for alle børn. Projekt Uddannelse hjælper
p.t. 17 unge, der er i gang med uddannelser så forskellige
som elektromekaniker og socialrådgiver eller som chauffør
med stort kørekort . Men midlerne er meget begrænsede.
Derfor vores appel til alle medlememr af Rumæniensprojektet
om at tænke på jeres barns fremtid i tide. Det vil
desuden give Projekt Uddannelse større mulighed for at
koncentrere hjælpen om børn fra "vores"
institutioner, der IKKE har en kontaktfamilie.
Vi ved, at heller ikke de danske kontaktfamilier har ubegrænsede
midler. Mange vil sikkert også vige tilbage fra at binde
sig for en økonomisk udgift til uddannelse i en årrække.
Men vi håber alligevel, at I vil overveje det - måske
kan flere i familien bidrage til "sponsoratet". Mange
bruger i dag en hel del penge på at hente børnene
op på ferie i Danmark - men hvad hjælper børnene
mest? Måske er det en bedre idé at anvende nogle
af midlerne til uddannelse - f.eks. ved at tage barnet herop
hvert andet år (eller én gang om året, hvis
man plejer at have sit barn både sommer og jul).
Alle, der har spørgsmål til dette tema, er meget
velkomne til at kontakte formanden for Projekt Uddannelse, Lisbeth
Balslev, eller de to andre medlemmer af udvalget, Elke Müller
og Lars Kristensen. Og alle - hvad enten man har kontaktbarn
eller ej - er naturligvis mere end velkomne til at støtte
Uddannelsesfonden med bidrag. Beløb kan overførres
til foreningens konto: Nordea, Tarup Afdeling, Rugårdsvej
167, 5210 Odense NV, registreringsnummer 2376, kontonummer 0270
989 012, mærke: Uddannelsesprojekt 8035.
Med venlig hilsen
Lisbeth Balslev, Søbrinken 16, 3450 Allerød.
Tlf.: 4817 4076, e-mail: balslev@mail.tele.dk
Elke Müller, Damsholtevej 9, 2970 Hørsholm
Tlf.: 4828 2409, e-mail: eamuller@privat.dk
Lars Kristensen, Vinkelvej 13, 4622 Havdrup
Tlf.: 4618 6296, e-mail: flk1@post.tele.dk
Top
|
Den fynske Sommerlejr
Af Inge Jensen
Igen i år fik vi arrangeret sommerlejr
i spejderhytten "Skovdam" i Gelsted. Vi havde besøg
af 12 drenge og 6 piger i alderen 13 - 19 år, hvoraf 3
kom fra SSL, 7 fra F1 og 8 fra Gavojdia. Derudover 2 pædagoger:
Arhip, Alina, der arbejder i Gavojdia, men bor i Lugoj, og Nestian,
Titiana, som arbejder på F1 og også bor i Lugoj.
Vi havde et par rigtig rigtig gode uger med masser af fint vejr.
I lighed med tidligere år besøgte vi Fun Park Fyn,
Odense Zoo og Lodges Have. Vi havde også en dejlig tur
til Føns Strand, hvor de fleste fik en dukkert, og vi
nød den medbragte madkurv. Ud over de sædvanlige
ting blev der i år arrangeret en bowlingtur, og vi var
til koncert i Kongens Have i Odense.
I løbet af de to uger fik de fleste besøg af deres
kontaktfamilier, og det er noget, der gør stor lykke
hos begge parter og styrker kontakten fremover.
Den midterste weekend havde vi traditionen tro Åbent Hus
om lørdagen og om søndagen spadserede vi til Gelsted
Kirke, hvor den vikarierende præst, Lars Højland
fra Brenderup, gjorde meget ud af, at de unge skulle få
en god forståelse for vores kirke. De unge rumænere
sluttede af med at stille sig op ved alteret og synge et par
rumænske sange. Bagefter viste præsten os rundt
på kirkegården og fortalte om vore skikke.
Ud over Titiana og Aline har vi været 16 - 17 frivillige
hjælpere i løbet af de to uger til at få
det hele til at køre. Hermed en stor tak til alle for
indsatsen - jeg tror, de fleste synes, det har været en
god oplevelse.
Top
|
Sommerlejr
på Fyn.
Af Mona Ancher + familie
Jeg og min familie (Jan og 2 stk. teenagere) var så heldige,
at vi fik mulighed for at deltage på lejren på Fyn.
Jeg hørte, at vores "pakkebarn" ville komme
på lejr, så jeg spurgte, om man manglede nogle hjælpende
hænder, og der var vi så heldige, at de kunne bruge
lidt hjælp.
Lejren var for børn/unge mellem 11 og 20 år. 6
piger og 12 drenge. Det foregik i en dejlig spejderhytte med
skønne udenomsarealer.
Vi ankom dagen før, børnene skulle komme, så
vi kunne hjælpe med bl.a. at gøre senge klar, lave
plancher med arbejdsgrupper og lægge alt det donerede
tøj i orden. Jeg vil tro, der var omkring 50 banankasser.
Endelig næste dag ankom de efter 33 timers buskørsel.
Men tro nu ikke, at de var trætte, nej, men de var meget
spændte og utrolig glade.
Næste dag skulle de så vælge tøj, og
jeg må indrømme, at jeg havde en forestilling om,
at det ville skabe totalt kaos, men nej. Vi lod pigerne gå
ind først, og de tog stille og roligt, hvad de havde
lyst til og brug for. Og det foregik lige så roligt, da
drengene skulle vælge tøj. De blev meget smarte
i deres nye tøj; der var masser af sportstøj fra
diverse klubber, også en del helt nyt, hvor klubberne
havde fået ny sponsor.
Resten af dagen gik med almindelig hygge og spil, og om eftermiddagen
fik vi så mange friskplukkede jordbær foræret,
at vi slet ikke kunne spise op.
Mandag blev vi enige om, at der var for varmt i lejren, så
vi arrangerede en tur til stranden. Det kunne lade sig gøre
fordi Ulla, Pernille og Knud tilbød at køre med.
Det var en dejlig oplevelse, at se børnene bade. Flere
af demhavde aldrig set en strand og slet ikke badet i så
stort et vand, så der var lige nogle grænser, der
skulle overskrides. Om aftenen spillede de en slags stikbold.
Det var vist ret hårdt, for flere af dem var næsten
lige så fugtige, som da de kom op af vandet ved stranden.
Tirsdag startede med tandlægebesøgene. Tandlægerne
i Rosengårdscentret giver alle børnene en tandbehandling
uden beregning. De havde afsat 4 halve dage kun til os. Det
er bare så flot gjort. En af drengene fik rykket 3 tænder
ud, en fik rodbehandling og en tredje blev opereret, og de er
i hvert fald ikke pivede. Miroslav fik sig en ny fortand; han
mistede den for vel snart 6 år siden, og den kunne ikke
laves i Rumænien, så glæden var stor, da tandlægen
sagde, at jeg kun skulle betale for materialer til tandteknikeren.
Bagefter gik vi ud og købte sandaler til de drenge som
ingen havde, og bh'er til pigerne, som manglede det. Aftenen
gik med diverse spil og hygge med gæster, som kom.
Onsdag var for Anne-Mette og mit vedkommende en gentagelse af
tirsdag, da vi igen kørte til tandlægen og var
ude og købe sandaler, blot med nogle andre børn.
Det var meget varmt, så det var dejligt at komme hjem
i lejren igen og spille og hygge. Zina syntes åbenbart,
at Robi var blevet lidt langhåret, for pludselig var stuen
lavet om til frisørsalon.
Torsdag skulle vi i Fun Park Fyn. Og jeg skal ellers love, at
vi fik noget for pengene, for jeg er sikker på, at ingen
af aktiviteterne var uprøvede, da vi tog hjem. De skulle
bare prøve det hele. Jeg lokkede Adrian og Andrea op
i luftgyngerne, selv om Adrian ikke lige i starten syntes, det
så sjovt ud, men han må jo have ændret mening,
for han tog 11 ture i træk. De største hits var
nok de motoriserede go-karts og så Badeland. Jeg tror,
de lokkede mig op på vandrutchebanen 20 gange, og hver
gang vi kom op af vandet, sagde Alexandra med et stort smil
og vand i øjnene: I like it. Det er da ikke til at stå
for. Robe faldt i vandet ved bådene 2 gange, så
han måtte låne Daniels badeshorts, og Ulla købte
en fin Fun Park Fyn t-shirt til ham. Drengene havde fået
nogle smarte underbukser, som de brugte som badeshorts. Det
så fint ud, indtil de begyndte at revne. Drengene tog
det nu i stiv arm, så det fik vi mange grin af. Også
da et par af drengene kom til at gå ind på dametoilettet.
Alina, pædagogen fra Gavojdia, sagde straks, hun kom,
at hun ikke kunne tåle at springe i trambolin, men det
glemte hun vist, for hun hoppede rundt sammen med børnene
og hyggede sig vildt. Om aftenen havde Jan lavet bål.
Det var rigtig hyggeligt, og børnene/de unge begyndte
at sýnge. Vi havde nogle fakler med, og sådan nogle
havde de vist aldrig set før, så de blev brugt
som både cigarer og alt muligt andet.
Fredag var hjemrejsedag for vores families vedkommende, og det
var ikke rart. Der var ingen af os, som havde det særlig
godt, for vi havde haft gang man går i gang med et stykke
arbejde, er der altid nogle af børnene, som gerne vil
hjælpe. Vi ville alle fire gerne være blevet derovre.
Jeg og min familie syntes, at det var en rigtig dejlig oplevelse,
som vi kan leve længe på. Der var en god stemning
hele vejen igennem. Vi vil gerne benytte lejligheden til at
sige tak til Anne.Mette, Mark, Inge og alle I andre, som kom
og gjorde lejren til en oplevelse.
PS. Hvis du har lyst til at se mine digitale fotos fra den 1.
uge af lejren, kan du sende en mail på mona_ancher@yahoo.dk,
så finder vi ud af det. Børnene er jo glade for
at blive fotograferet, så jeg har 209 billeder fra den
uge.
Top
|
|
Rumænske brudgomme.
Rumænske brudgomme på antivold-kursus.
Rumæniens socialminister har fremlagt nye love, hvorefter
alle vordende rumænske brudgomme skal tvinges til at deltage
i et tredages antivold-kursus. Det er sket, efter at statistik
har vist, at rumænske mænd opfatter en vielse som
tilladelse til at tæske deres koner, og at 340.000 børn
under 14 år har set deres far slå deres mor.
Fra Berlingske Tidende, maj 2005.
Anne-Lise Petersen
|
{table_right}
|