Formanden har ordet
Af: Peter Andersen

Et nyt foreningsår er i fuld gang efter en veloverstået generalforsamling på Sankt Hans skole i Odense, hvor Udslusningshjemmet og Fynsgruppen i forening stod for et fint arrangement. Stor tak til Bodil Donnerup, Grethe Larsen, Ingrid Johansen, Ingrid Kristiansen og alle andre, der gav en hånd med.

Generalforsamlingen fik et roligt forløb, dygtig styret af dirigenten, Niels Christian Larsen. Talelysten var lille, det kan i sig selv være godt, hvis det betyder, at man er enig i den måde, foreningen fungerer på, men på den anden side skidt, da bestyrelsen ikke får en fornemmelse af, hvad der rører sig, i hvilken retning man ønsker at gå, hvilke nye tiltag man ønsker at fremme o.s.v..

Der skete kun små forskydninger i bestyrelsen. Som ny kasserer blev valgt Preben Martinsen. På et kort møde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Edly Naldal som næstformand, Betina Wendelborg som sekretær og Preben Martinsen som kasserer. Disse tre udgød sammen med formanden forretningsudvalget (se i øvrigt under "Hvem er Hvem").

Et nyt år markerer vel for de fleste af os forventninger om noget nyt, man lægger det gamle bag sig og holder sig nye mål for øje. Derfor var det skuffende, at der ikke kom nogle visionære idéer frem på general-forsamlingen. Der er ingen tvivl om, at det vigtigste, vi kan gøre, er at støtte op om uddannelse og udslusning. Det koster penge, men det er jo lykkedes hidtil at skaffe midlerne, og jeg sætter min lid til, at det lykkes at få yderligere midler gennem det nye fundraisingudvalg. De øvrige forslag, der kom frem på generalforsamlingen, såsom hjælp til de gamle i form af mad, tøj, brænde o.s.v., kan starte i det små, uden at det behøver at koste de store summer. Det er vigtigt, vi bruger pengene, hvor de gør størst nytte. Så er der et større projekt, må vi stå sammen og løfte i flok uden skelen til egne interesser.

Når man taler om uddannelse, er det vigtigt at præcisere, at det vi satser på er hjælp til selvhjælp. Lektiehjælpsprojektet, der henvender sig til børn på 7. og 8. klassetrin for at hjælpe dem til at bestå den vigtige 8.-klasses eksamen, som er en vigtig forudsætning for ens videre forløb i livet, er et glimrende eksempel herpå. Tilbudet er der, men det forudsætter at børnene gider bruge det. Det er nødvendigt, at børnene lærer, at de selv har et ansvar for at få en uddannelse, og samtidigt er det vigtigt, at pædagogerne på hjemmene også lever op til deres ansvar om, at lære børnene at tage vare på deres egen situation. Her er kurser nok på sin plads, hvis de kan finansieres. Det kræver nemlig en mentalitetsændring både hos pædagoger og personale. Jeanette vil undersøge mulighederne herfor.

Vi ved godt, at vi ikke kan hjælpe alle, men lidt har også ret. Hvis hvert medlem hjælper én, er der 653 unge, der får et bedre liv, som kan klare sig i det rumænske samfund, og det er da et stort skridt på vejen og langt at foretrække frem for passiv forsørgelse resten af livet.

Julen står for døren, og 100 forventningsfulde børn og unge venter på at komme til Danmark på ferie. Desværre har vi store problemer med at fremskaffe de nødvendige papirer, som kræves ifølge de mange nye love, som ustandselig ser dagens lys, og som de fleste ikke forstår. Derfor tager jeg til rumænien og har aftalt møder med direktoratet og andre øvrighedspersoner for om muligt at rede trådene ud. Det har før set sort ud, og alligevel er det lykkedes, så håbet er vel lysegrønt.

Da jeg er bortrejst i januar og februar bedes al henvendelse til bestyrelsen rettes til Edly Naldal, der har lovet at tage vare om det.

Til slut er det tid at ønske alle medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår, og jeg håber, at så mange som overhovedet muligt må få en god oplevelse med de rumænske julebørn.

Tak for i år.

Top

Forårstransporten 2006
Af Per Naldal, transportudvalget

På møde d. 29. oktober drøftede transportudvalget den netop overståede transport til Rumænien. Alle varer blev afleveret til de rette modtagere, det være sig såvel børnepakkerne som alle de andre effekter, som vi medbragte.

Men gennemførelsen af transporten er en særdeles kompliceret proces, hvorfor der hver gang indhøstes erfaringer, som vi bør tage ved lære af, således at arbejdet kan blive smidiggjort og mere effektiv. Hertil kommer, at de rumænske myndigheder med stor nidkærhed kontrollerer alle papirer samt ofte overrasker med nye krav til attester og varelister.

Transportudvalget er af hensyn til ovenstående, men også af hensyn til de korte tidsfrister i forbindelse med madindsamlingen, sorteringen, registre-ring af børnepakkerne samt læsning af lastbilerne nødt til at kræve, at tids-fristerne og øvrige bestemmelser nøje overholdes.

Forårets madindsamling: 3. og 4. marts
Sortering på lageret: 11. marts
Læsning af lastbilerne: 20. marts
Følgebus: 26. marts - 4. april (se omtale nedenfor)

I næste nummer af Mânâ în Mânâ vil informationerne vedr. forårstranspor-ten findes, men allerede her skal nævnes:

· Grupperne skal kontakte Inger Brøndum, forinden man sender va-rer til centrallageret på Fyn
· Alle varer og genstande, der sendes til centrallageret, skal være forsynet med såvel modtager som afsender - gælder også starter-kasser!
· Rollatorer, rullestole, gangstativer og andet ustyr til handicap-pede skal afleveres senest 1. februar 2006.
· Tøj, brugt såvel som nyt, samt madvarer skal pakkes i banankasser
· Børnepakker og pakker med tøj m.v.: Der udfyldes 2 indholdsli-ster; den ene påklæbes pakken, der sendes til/afleveres på central-lageret, den anden sendes med posten til Brian Jensen, Su-derbrovej 100, 5700 Svendborg senest d. 3. marts 2006
· Starterkasser: Der pakkes 2 banankasser til hvert barn: 1 kasse m. køkkenudstyr og 1 kasse med linned, håndklæder m.v. Disse kasser påklæbes indholdsliste på samme måde som børnepakkerne, men desuden med angivelse af vægt. Husk indholdslisten til Brian Jensen
· Alle pakker og effekter skal være modtaget/afleveret på centralla-geret senest d. 5. marts 2006. For sent afleverede pakker kan ikke påregnes medtaget
· Prisen for ekstrapakker og kontingentbetalte pakker, der overskri-der P&T's nr. 8 (42.5x31.5x13,5 cm.), er fortsat kr. 75,- pr. pakke

Vi håber, at medlemmerne vil vise forståelse for ovenstående og bakke op om transporterne og madindsamlingerne. Ligeledes skal herfra lyde en opfordring til at tage med følgebussen. Denne rejse giver et spændende indblik i det arbejde, der udføres "i marken", ligesom man møder med-lemmer af foreningen og derved får lejlighed til at drøfte midler og mål for vort arbejde. Bemærk i øvrigt, at turen denne gang gennemføres med over-natning på hotel e. lign. på såvel ud- som hjemrejsen. Læs i øvrigt om for-årets følgebus andet steds i dette nummer.

Top

 

Forårets følgebus 2006
afrejse søndag den 26. marts
hjemkomst tirsdag den 4. april

Flere af tidligere deltagere på følgebussen har givet udtryk for, at det kan være temmelige strengt at køre turen til Rumænien nu, da det ikke længere er tilladt at ændre bussen (til liggebus) om natten.
Transportudvalgets medlemmer er enige i den betragtning, og på mødet den 29. oktober enedes man om at forsøge med en "rigtig" overnatning undervejs. Dette medfører en mindre prisforhøjelse, ligesom det får indflydelse på afgangstiderne fra henholdsvis Århus og Fredericia.

Prisen pr. deltager bliver med overnatning på ud- og hjemtur
1.950,- kr. med overnatning på dobbeltværelse.
2.200,- kr. med overnatning på enkeltværelse.
På tilmeldingsblanketten bedes man angive, om man ønsker enkeltværelse på ud- og hjemtur.
Tilmeldingsfrist: 1. marts 2006
Afgangstiderne bliver med afgang
fra Århus kl. 06:45
fra Fredericia kl. 08:15

Da det er første gang vi prøver at køre med følgebussen på denne måde, er det ikke muligt nøjagtigt at fastlægge, hvornår vi kan være tilbage i Danmark igen, men vi regner med at være tilbage først på aftenen tirsdag den 4. april.

Top

Historien om Sanda og Melinda viser, at Rumæniensprojektet står med et stort problem med de voksne børnehjemsbørn

Den 8. september 2005 tog jeg med feriebørnene hjem til Rumænien. Dagen efter min ankomst bankede det forsigtigt på min dør og ind kom to piger, Sanda og Melinda, fra F1. De ville hilse på mig. Efter lidt tid kom deres problem: De havde intet sted at bo. De sov nede i parken eller udenfor Clementinas hoveddør. Begge piger er opvokset på børnehjem. Først spædbørnehjem og fra tre års alderen på F1. De har efter endt skolegang boet i Sinnicolau Mare, hvor organisationen SCOPE havde nogle lejligheder og arbejde til de unge. Men projekter har ikke flere penge og er nu lukket. Sanda og Melinda kom tilbage til Lugoj, hvor de kunne bo hos en dame i to en halv måned. Men derefter havde de intet sted at være.
Min første tanke var at tale med den nye leder på F1, Elena Bot, om hun kunne hjælpe med husly indtil jeg havde fundet en løsning. Men svaret herfra var negativt, idet pigerne er over 18 år. Jeg kontaktede en pædagog, der tidligere har arbejdet på F1. Hun opbevarede pigernes ejendele og efter nogen tid sagde hun ja til at have dem boende. Hun ville hjælpe mig med at finde et værelse eller en lejlighed til pigerne. Vi gik i gang dagen efter, hvor pædagogen kom til Clementina med avisen. Der var fire lejligheder som pigerne ville kunne betale, men alle steder fik vi negativt svar da de hørte at pigerne kom fra et børnehjem.
Jeg vidste ikke mine levende råd og kontaktede Merete Holm og satte hende ind i pigernes situation. Der var opstået en mulighed for at leje et værelse med bad i den nyrenoverede bygning ved siden af Clementina. Men der skulle betales 100 Euro samt 80 Euro for 1. måneds husleje forud. Det kunne pigerne slet ikke klare, og vi blev enige om at hjælpe dem økonomisk i et år, selv om vi er betænkelige ved at gå ind i den slags ordninger. Men det var svært i situationen at se, hvad vi ellers skulle gøre, medmindre vi helt ville afvise pigerne.
Både Sanda og Melinda har arbejde, som de passer. Jeg fik hjælp af Mihaela og Carmen til at lave en ordning med pigerne. Vi ville betale de 180 Euro og den halve husleje, såfremt de selv kunne betale 20 Euro hver pr. måned samt lys og varme, passe deres arbejde og evt. også arbejde om lørdagen. Jeg vil kontakte Mihaela en gang om måneden for at høre, hvordan det går. Det næste problem var, at pigerne hverken havde møbler eller andet udstyr til lejligheden.
Jeg kontaktede Vibeke Andersen, som gerne ville give pigerne en seng hver, to stole og et skab. Dagen efter kunne pigerne flytte ind og det var to meget glade piger, jeg efterlod i Rumænien.
Den. 28. oktober tog jeg til Rumænien igen, og Sanda og Melinda tog imod mig. De var meget glade, alt gik fint. De arbejder fra kl. 7 til 16 og hver anden lørdag. Jeg besøgte pigerne og på vej op ad trappen mødte jeg administratoren for lejlighederne. Han var meget glad for at have pigerne boende, de er søde, ordentlige, rene og pæne og passer deres arbejde og betaler det, de skal til tiden. Han havde et sort-hvid TV han ville give dem, men de mangler stadig mange ting. De har intet komfur og lever af brød og suppe, men de er utroligt stolte og glade. De siger selv, at de føler sig dårligt rustet til at klare sig selv. De har ingen ballast med sig fra F1 og ved ikke, hvor de kan bede om hjælp til praktiske problemer.
Jeg har rost dem meget og de ved, at hvis aftalerne ikke bliver overholdt angående arbejde og betalinger, ender de på gaden igen. Men det håber jeg ikke sker og efter at have besøgt pigerne, er jeg overbevist om, at de vil vise os at de nok skal klare sig. De har bedt mig sige tak til F1 gruppen for hjælpen.
________________________________________________________

Ny strategi efterlyses.
Ulla Danielsson og Merete Holm

Sanda og Melindas historie er endnu et eksempel på, at mange børn fra børnehjemmene ikke er i stand til at klare sig selv, selv om de formelt er ude af børnehjemmenes rammer - og at der ikke er noget sikkerhedsnet, der samler dem op. Rumæniensprojektet er gået ind i flere projekter, der skal ruste de unge til at få en uddannelse og klare sig selv, men der er noget, der tyder på, at disse tiltag ikke er tilstrækkelige. Hvad gør vi? Skal vi redde hele flokken, der kommer dårligt rustede ind i voksenlivet fra børnehjemmene, får vi travlt, og vores økonomi rækker slet ikke til det. Er det sponsorater eller støttekontrakter, der skal til eller et større pres på de myndigheder, som burde tage sig af problemerne? Kan den danske regering eller EU gøre noget for at forandre forholdene, og hvis ja, hvordan sikrer vi, at det sker? Hvad har Rumæniensprojektets medlemmer kapacitet og vilje til? Gode idéer efterlyses, for der er ingen tvivl om, at Sanda og Melinda er eksponenter for et problem, der ikke bliver mindre fremover.

Top

Flugt fra hverdagen
Sommerlejren
Af: Lejrdeltagerne

Vi vil gerne takke alle, som har gjort denne lejr mulig (GT-gruppens sommerlejr på Baldersborgen 2005).
Vi har tilbragt to storslåede uger og igen mødt kære venner, mennesker som ønsker at hjælpe, men som mest forstår, fordi mange gange er det svært for os at blive forstået.
Vi voksede op og samtidig ændredes vores behov og vores udfordringer. I de omgivelser, vi kommer fra, syntes intet at være sikkert, men når vi hører, at vi er blevet inviteret til Danmark på lejr, er der sikkerhed: i to uger vil vi glemme "hårdheden" i hverdagen, vi vil komme i venlige omgivelser, og vi vil igen blive forkælede børn og vartet op med samme varme, som de tidligere 12 år.
Denne lejr har altid givet os venskab, glæde og nye oplevelser - i ét ord - drømmeferien.
Vi ønsker at takke Jer for alt arbejdet og for alle de utrolige anstrengelser, I gør for at gøre os glade i disse to uger.
Vores tanker vil altid blive på stedet, hvor vi virkelig følte, at vi er elskede og var frie til at være os selv.
Mange tak!

Top