Formanden har ordet
En positiv historie
EU optagelse: Drøm eller virkelig for Rumænien?
Det nytter at hjælpe

Formanden har ordet
Et nyt foreningsår er i fuld gang efter en veloverstået generalforsamling i Tåstrup Medborgerhus den 21. november, hvor Timisoaragruppen sørgede for et fint arrangement. Generalforsamlingen fik et roligt forløb, dygtigt styret af dirigenten Niels Christian Larsen. Det for­holdsvis rolige forløb tolker jeg som et udtryk for samarbejdsvilje fra alle sider. Det lover godt for fremtiden.
Nytåret markerer vel for de fleste af os forventningen om noget nyt. Her kan vi starte på en frisk, lægge det gamle bag os og holde os nye mål for øje. Lad det være vort nytårsforsæt.
Der skete en stor udskiftning i bestyrelsen. Vi sagde farvel til fire mangeårige medlemmer. Stor tak til Ole Themsen, Inge Vestergaard, Inger Brøndum og Bente Harrekilde for deres store arbejdsindsats. Heldigvis fortsætter alle som gode aktive medlemmer.
Velkommen til tre nye bestyrelsesmedlemmer: Tove Andersen, Betina Windelborg og Jeanette Jørgensen. Hermed er der taget hul på et generationsskifte, som jeg håber og tror bliver til glæde og gavn for Rumæniensprojektet. En varm velkomst skal også lyde til en ny suppleant, Hanne Eriksen, og de to interne revisorer Preben Martinsen og Ole Themsen.

På et kort bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig (se under Hvem er Hvem). Jeg er overbevist om, at den nye konstellation vil udgøre et stærkt team, som med fortrøstning ser frem til årets arbejde.
Hvad kan medlemmerne forvente af det nye hold? Vi vil forsøge at køre en mere åben stil for at højne informationsniveauet gennem Mân| în Mân|, så alle medlemmer får en bedre fornemmelse af, hvad der rører sig i foreningen. Vi vil bestræbe os på en hurtigere og mere konsekvent behandling af personsager, så de ikke kører i årevis. Dette skal naturligvis ske, uden at det går ud over seriøsiteten. Vi vil gøre et ihærdigt forsøg på at aktivere de mere eller mindre sovende grupper og udvalg; det gælder ikke mindst på PR-fronten. Vi ønsker en åben og fordomsfri dialog med alle grupper, udvalg og kontaktpersoner. Vi vil løbende evaluere og følge op på forslag og problemer. Alle disse tiltag håber vi vil være med til at øge fællesskabsfølelsen.
Der sker store strukturelle forandringer i Rumænien i det nye år, hvad børnedirektoratet angår. Der kommer en ny ledelse, som endnu ikke er på plads. Hvad børnehjemmene angår, vil der ske sammenlægninger. Samtidig vil der blive tale om flytning af børn, men hvor-
dan og hvor mange ved vi ikke endnu. Vi vil naturligvis tage kontakt til de nye samarbejdspartnere, og vi vil føre en åben og konstruktiv debat med dem. Jeg tror, vi kan forhandle med dem og opnå gode resultater, når vi viser dem respekt, samtidig med at vi sætter grænser, så de ved at nok er nok.
Vi ser frem til opstarten af mødrehjælpsprojektet, det er der virkelig behov for. Det må blive en suc-
ces og med gruppen bag, kan det næppe gå galt. Uddannelse- og lektiehjælpsprojekterne skal støttes, forhåbentlig til glæde for de mange unge, der forlader hjemmene.
Omrking 120 børn glæder sig i disse dage til at komme på juleferie i Danmark. Jeg håber, at deres danske familier også må få en god oplevelse ud af det. Tak til rejseudvalg og tanter for det store arbejde, det involverer.

Til slut vil jeg ønske alle i foreningen en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Peter Andersen

TOP

En positiv historie.
Jeg har længe tænkt, at jeg ville skrive en lille historie om min frimærkeindsamling. Alle ved vel, at Vibeke Andersen samler brugte frimærker (alle slags - også kedelige danske), som så bliver solgt til fordel for Udslusningshjemmet.
Jeg havde for 3 år siden en engelsk veninde og hendes datter på besøg hos mig nogle dage. De havde jo hørt om RP i alle de år, jeg har været med, og det er fra begyndelsen. Så for det første kom de med en kæmpe bagage fra England. De havde simpelthen gået rundt i den lille by, de boede i, og bedt dem donere noget til mine Recaspakker. Så jeg fik kuglepenne, blyanter, sæber, blokke. øreringe og meget mere. Tøj havde de ikke megen plads til, så de måtte undvære at skifte så meget, medens de var her.
Men de var meget interesserede i projektet, og vi fik da også talt om de frimærker, jeg samlede. Da datteren kom hjem, fik hun organiseret, at den klasse, hun var lærer for, skulle samle frimærker til mig. Resultatet er blevet, at hele skolen samler, og så sender de en pakke med posten, når de har en hel masse. Forældrene er meget ivrige med at hjælpe, og børnene går meget op i, at det er til gavn for børn i Rumænien. Altså er der en klasse i Cornwall, som med iver samler ind til vores organisation. I januar kommer en veninde hertil, og jeg har fået at vide, at hun kommer med ting til mig, så nu venter jeg på, hvad det er for ting.
Måske andre kan få en god idé, og ellers synes jeg bare, det var en sød lille historie.
Hvis der er nogen, der får lyst til at donere deres brugte frimærker, kan man enten sende dem til Vibeke Andersen eller til mig eller aflevere dem på kontoret i Søborg.

Anne-Lise Petersen
TOP

EU optagelse: Drøm eller virkelig for Rumænien?

Af Anders Bysted Grauenkjær, cand.scient.pol - bosiddende i Bukarest.
Den 1. maj i år blev EU udvidet fra 15 til 25 medlemsstater. Selvom Unionen - eller fællesskabet som det tidligere hed - er blevet udvidet af flere omgange, var den nuværende udvidelsesrunde alligevel usædvanlig. Først og fremmest i omfang, men også pga. optagelsen af lande der tidligere var opfattet som fjender pga. deres Warszawa-pagt medlemskab. I Rumænien blev dagen også fejret, selvom det rumænsk flag ikke var blandt de 10 nye, der vajede på EU bygningerne i Bruxelles. Spørgsmålet er om - og i givet fald hvornår - det rumænske flag også bliver hejst som symbol på EU medlemskab.

Den officielle deadline hedder 2007, hvilket vil betyde, at Rumænien og Bulgarien optages på samme tid. Det har fået rumænerne til at fremstille næste udvidelsesrunde som et parløb med Bulgarien, men det vil bulgarerne ikke høre tale om, idet de er godt på vej til at lukke alle 30 forhandlingskapitler, der vil bringe dem i overensstemmelse med den komplekse EU lovgivning og ikke mindst principperne om fri bevægelighed. Rumænerne har stadig lang vej, hvis alle kapitler skal lukkes før årets udgang, hvilket er sat som deadline for, at de videre optagelsesaftaler kan påbegyndes i foråret 2005.

Den seneste fremskridtsrapport fra EU parlamentets udsending baronesse Nicholson var mere kritisk end de to foregående på væsentlige punkter, men samtidig høres bred støtte til 2007 deadlinen fra europæiske statsoverhoveder og parlamentarikere, der flittigt besøges af både præsident Iliescu og premierminister Nastase (også HM Dronning Margrethe og statsminister Fogh har haft den ære at få besøg i foråret 2004). En del af Nicholsons kritik gik på den omfattende korruption, og der er sket tydelige fremskridt på det seneste inklusiv i regeringspartiets egne rækker (flere af de såkaldte 'lokale baroner' kunne ikke redegøre for deres indtægter, hvorefter de blev presset fra deres poster). Desuden påpegede den rumænske udenrigsminister Geoana for nyligt, at de nu nyoptagede medlemslande havde flere åbne forhandlingskapitler et år før deres optagelsesaftaler, end Rumænien har nu.Der er således blandede signaler m.h.t. omfanget af, hvor meget Rumænien skal forbedre lovgivningen og ikke mindst implementeringen af denne, mens det enstemmigt lyder, at Rumænien kan blive optaget i 2007, hvis der sker forbedringer. Modsat Tyrkiet bliver der således ikke sat spørgsmål ved Rumæniens kulturelle tilknytning til Europa


I sidste ende er optagelsen et politisk spil på trods af de relativt objektive krav (de såkaldte "Københavnskriterier"), og Rumæniens optagelse vil i høj grad afhænge af, hvordan de 10 nye medlemslande klarer omstillingen. EU fortsætter den geografiske udvidelse, men samtidigt har det vist sig problematisk af finde den rette 'dybde' i samarbejdet. Med 400 millioner EU borgere i 25 lande med forskellige kulturer og politiske prioriteter bliver det ikke lettere at finde den rette balance mellem at styrke det overnationale samarbejde og bevare stærke selvstændige stater, samt at overbevise befolkningerne om, at den ene målsætning ikke udelukker den anden.
Generelt har støtten til EU medlemskab blandt ansøgerlandenes befolkninger været højest i Rumænien, men kritiske toner høres nu oftere i takt med, at de politiske visioner kan mærkes konkret i dagligdagen eller på arbejdspladsen. Som EU medlem vil priserne på varer såsom benzin, elektricitet og cigaretter stige, og der vil ikke være plads til 'underskudsforretninger' kun opretholdt via massiv statsstøtte. Rumænerne må således ligesom i tiden umiddelbart efter 1989 se frem til, at livremmen skal spændes ind for at nå de politiske ambitioner og først på længere sigt højne levestandarden.

TOP

Det nytter at hjælpe.
Dette er historien om et barn, der bliver fundet gående omkring på jernbanestationen i Timisoara i 1990. Pigen på ca. 5 år blev observeret af politiet i ca. 1 døgn, hvor hun gik omkring og tiggede penge.
Hun blev anbragt på F-1, og der fik min mand og jeg kontakt med hende i oktober måned 1990.
Jeg besøgte hende de næste mange år 1 - 2 gange om året, ligesom hun var på ferie hos os hver jul og sommer.
Ganske hurtigt i løbet af de første år, hun var i Danmark, lærte hun at forstå og tale dansk og lidt senere at skrive dansk.
Det stod meget hurtigt klart for os, at hun var særdeles godt begavet, især med hensyn til sprog. Efter 5. klasse på den lokale kommuneskole, fik vi hende ind på byens bedste gymnasium. Netop i denne sommer er hun blevet student med et gennemsnit på 9,84. I Rumænien bruger man 10-skalaen!
I hele juli måned har hun været til prøver på 2 universiteter i Timisoara og er blevet optaget på dem begge. Hun har så valgt det universitet, hvorfra hun om 4 år er færdig som tolk.
Min mand og jeg er selvfølgelig glade og stolte over det fine resultat, hun har nået. Det med at gå ind og hjælpe/støtte et barn på børnehjemmene i Rumænien har jo netop vist sig, at det kan lade sig gøre, så barnet forhåbentlig vil klare sig godt i fremtiden.
Vi vil også gerne fremhæve den hjælpsomhed, vi har mødt fra forstanderinden Lucia Raileanu i forbindelse med flytning til gymnasieskolen og nu, hvor "barnet" starter som studerende på universitetet i Timisoara.
Vi går nu de næste 4 år i møde med håb om, at hun vil klare sig godt. Vi glæder os over, at hun får den uddannelse, som hun har ønsket sig hele tiden.
Tillykke, Marinela, med din fine studentereksamen og held og lykke fremover.

Fra din far og mor i Danmark

TOP