Rumæniensprojektet er og skal være en organisation i bevægelse. Det vil sige, vi prøver at tilpasse os nutiden og ikke mindst tage højde for fremtiden. Derfor er nye tiltag nødvendige, så vi løbende tilpasser os det dynamiske samfund, vi nu engang befinder os i. For eksempel bør vi fokusere mere på uddannelse, hvis vore børn skal have en chance for et bedre liv i et moderne demokratisk Rumænien. Som flere har konstateret, er det svært at komme igennem med nye idéer. Det kan skyldes, at vi debatterer ud fra forskellige udgangspunkter, og derfor let kommer til at tale forbi hinanden. Jeg synes dog, det er ønskeligt, at udviklingen sker på en bred medlems-baseret debat, så der er mulighed for det enkelte medlem at få indflydelse på udviklingen.
Under et vinterligt besøg i Rumænien midt i februar (temp. -20 og masser af sne), lykkedes det at forhandle en ny samarbejdsaftale på plads. Mødet med den ny Direktion så jeg frem til med en vis skepsis, men det blev gjort til skamme. Den nye General Direktor, Rodica Negrea, og Assistent Direktor, Aurelia Anciu, der er læge, var venligheden selv. Mødet strakte sig over 2 dage, og der skulle utallige ændringer til i teksten, før alt var på plads. Resultatet af anstrengelserne blev en 5 sider lang aftale, der i hvert fald ikke var dårligere end den gamle - snarere tvært imod.
Den ny ledelse, der alle kommer udefra og ikke har været en del af systemet, var åbne for enhver diskussion. De var meget interesserede i, hvordan tingene fungerede i Danmark. Man ville gerne diskutere økonomi og ikke mindst, hvad vi troede, der ville ske, når Rumænien kom i EU. Det var en helt ny og afslappet situation at være i, og jeg håber, det lover godt for fremtiden. Skulle jeg påpege noget negativt, må det være deres manglende indsigt i den ny lovgivning på området.
Da en del af børnene fra hjemmet i Timisoara er flyttet til Rudolf Walther Stiftung, var det nødvendigt at lave en aftale med dem, så det også var muligt, at disse børn kunne komme på ferie i Danmark, at der kunne afleveres pakker, og de danske familier kunne besøge børnene. Det lykkedes at få en aftale om dette efter 2 - 3 timers diskussion. Lederen, Christian Popescu var utrolig venlig, men det må konstateres, at der er forskel på tysk og dansk mentalitet.
Forholdene på Rudolf Walther Stiftung er gode; der er rent og velholdt overalt. Skolen er bedre end den rumænske; der er disciplin, og man lærer noget, eller som Hr. Popescu sagde: "Man skal yde før man kan nyde". Man var ikke særlig begejstret for, at børnene skulle på ferie i Danmark, en ting der også blev påpeget på andre børnehjem. Så snart børnene ved, de skal til Danmark, gider de ikke gå i skole, de bliver urolige og uvorne. Man skal her huske på, at der er kulturelle forskelle, at vi har en meget friere omgangstone her i landet, en tone som ledere, pædagoger og foster-familier har svært ved at acceptere. Vær opmærksom på dette forhold ikke mindst for børnenes skyld; det er dem, der får problemerne, når de kommer tilbage fra ferien.
Besøget på CP 10 og CP 11 var en overraskelse. Lederen på CP 11, Hr. Vlasici, var utrolig venlig; de fysiske rammer var gode; der var rent og pænt overalt. Især var jeg imponeret over behandlingstiltagene på CP 11; det er virkelig flot, hvad gruppen bag disse hjem har formået. Man var bekymret for fremtiden på CP 10, da der var rygter om en hel eller delvis lukning af dette hjem. Det virker uforståeligt, at man gennemfører en renovering, for derefter at flytte børnene. Det er vist en illusion at tro, at det bliver billigere. Fra dansk side bør vi være tilbageholdende med at investere der, indtil vi nærmere ved, hvad der skal ske, så vi undgår en situation, som da de lukkede Sf. Vasile.
Besøget i Gavojdia forløb tilfredsstillende; her var ikke de store problemer. Et par enkeltsager blev diskuteret og forhåbentligt løst. Man bad om mad, da rationerne var små, men de var bedre stillet end de andre hjem, takket være det lille landbrug og haven, som de har. Lederen, Teodoru Sorin, beklagede sig over en anden dansk organisation; man følte sig snydt og mente, at deres mangeårige samarbejde med en dansk højskole var delvis ødelagt. Da uheldige episoder med danskere falder tilbage på os alle, er det vigtigt, at man altid optræder korrekt. Vi er jo også her i landet tilbøjelige til at skære alle over én kam.
På F 1 kan man glæde sig over en ny leder, Elena Bot, men den første tid for hende bliver svær, da der er meget at rette op på. Hun bad også om mad, da alle depoter var tømt for alt; det gjaldt også toiletartikler, bind og rengøringsmidler. Her mødte jeg de unges forening "One Chance, New Star". Jeg synes, de fortjener støtte med Elena Bot som tovholder. Det, at de selv tager et initiativ, er al ære værd.
Fra Timisoara er mange af børnene flyttet til andre hjem, kun ca. 20 er tilbage og af dem forlader de 7 hjemmet til sommer. De ledige værelser skal bruges som internat for de unge fra andre hjem, der skal videreuddanne sig i Timisoara. I det hele taget er uddannelse noget, der bør have høj prioritet i fremtiden, hvis det skal lykkes at give så mange som muligt af børnene et godt og tilfredsstillende voksenliv.
Så til vort smertensbarn: hjemmet i Recas Her er forholdene under al
kritik. Det gælder ikke alene den gamle afdeling, men også den nye afdeling har problemer. Derfor har jeg i flere omgange haft samtaler med ledelsen i Børnedirektoratet, indgivet en lang skriftlig klage over flere voldelige forhold og over navngivne personer. Det er mit håb, at det vil føre til afskedigelser i ledelsen, da det er her, problemet ligger. Det vil blive fulgt op igen under transportens ophold i april.
Da jeg under mit ophold i februar boede på Udslusningshjemmet, havde jeg rig lejlighed til at tale med de unge beboere. De var meget åbne og tillidsfulde. Jeg blev i den grad forkælet af personalet og de unge, så jeg er dem stor tak skyldig. Under en samtale med en ung pige, der skulle til studentereksamen nu, spurgte jeg hende, hvilke forestillinger hun havde til sin fremtid. Hun fortalte, at hun kom fra en søskendeflok på 15, og familien var meget fattig. Hun ville gerne på universitetet og studere økonomi. Det kunne hun gøre i Lugoj og samtidig blive boende et år eller to på Udslusningshjemmet. Men, sagde hun, hvis jeg kunne vælge, ville jeg allerhelst læse medicin, men studiet varer 6 år, så det er fuldstændig uden for mine muligheder at finansiere det, og det betyder samtidig, at jeg må flytte til Timisoara. Det gav mig stof til eftertanke. Hvordan kunne vi hjælpe en ung dygtig pige til at opnå sit højeste mål? Kunne hun sættes på aktier? Mange bække små gør en stor å. Ville det ikke være en succes-historie?
Vi ser frem til at mødrehjælpen bliver færdig med renoveringen, så de i løbet af nogle måneder kan komme i gang med arbejdet, der er virkelig behov for dette tiltag. Det ses tydeligt, at renoveringen forestås af danske håndværkere. Gruppen bag projektet har grund til at være stolt.
Forårets madindsamling blev en succes ikke mindst, når man tager tidspunkt på måneden og vintervejret i betragtning. Der blev indsamlet næsten 10 tons madvarer - et godt tilskud til de sultne børn. En stor tak til alle, der hjalp. Uden deres hjælp havde det ikke været muligt.
De mange pakker er ved at være samlet på lageret i Krarup sammen med andre varer, der skal ned til Rumænien lige efter påske. Det er et kæmpe arbejde, der kun er muligt ved manges hjælp. F.eks. mødte mere end 20 op for at hjælpe med madsorteringen. Belønningen, en fin middag kreeret af transportudvalgets chef, kokken Palle Sølyst. Stor tak til Per Naldal, Leif Madsen, Knud Jensen og Jørgen Byrgesen for de mange kørte kilometre for at få det hele til lageret. Uden denne hjælp fra utallige frivillige kunne projektet ganske enkelt ikke køre.
Foreløbig er 144 børn tilmeldt ferierejserne denne sommer og flere kan komme til inden 1. april. Desværre er økonomien i rejseudvalget ikke den bedste, så der kan blive tale om forhøjelse af prisen, da der er kommet kilometerafgift på vejene i Tyskland, Østrig, Ungarn ogRumænien. Der kan blive tale om en forhøjelse på 100 til 200 kr, pr, rejse samtidig med, at der foretages besparelser.
Det samme gælder for transporten med lastbilerne, Vi har søgt om fritagelse for disse afgifter, men har intet hørt endnu. Dog kan det næppe undgås, at udgiften til transporterne øges.
Projektet kan ikke overleve alene ved frivillig hjælp. Derfor en stor tak til alle, der støtter op om foreningen med kontante midler. Det være sig støttemedlemmer, kontaktmedlemmer, fonde, donationer, gavebidrag fra private, fra kirkelige organisationer, fra Skt. Georgs gilder, Nisse-banden og firmaer. Tusind Tak.
Der er utrolig mange ressourcer i vor medlemsskare. Kan alle disse ressourcer forenes, optræder alle loyalt og intern kævl undgås, kan vi roligt se fremtiden i møde.

Mange hilsner Peter Andersen
Til sidens top

Det rumænske valg.
Af Anders Bysted Grauenkjær (cand.scient.pol., bosiddende i Rumænien).

For kort tid siden gik rumænerne til parlaments- og præsidentvalg. Det var et vigtigt valg, idet det lå faretruende tæt på EU's blåstempling af rumænsk EU-medlemskab pr. 2007 med en klausul om et års udsættelse, hvis de ønskede reformer ikke blev gennemført.
Resultatet er velkendt for de fleste - med overskriften fra internetudgaven af en af de større danske aviser "De rumænske gammelkommunister slået af den liberale opposition" (gengivet frit efter hukommelsen). Denne overskrift giver dog ikke et helt retfærdigt billede af valget.
For det første er ‘gammelkommunisterne' i dag reformpolitikere, der har ført Rumænien ind i NATO og godt på vej mod EU-medlemskab - næppe særlig venstreorienteret politik - og deres parti er optaget som socialdemokratisk parti på internationalt niveau. Derudover vandt de socialdemokratiske ‘gammelkommunister' rent faktisk et tæt parlamentsvalg, og kun pga. et overraskende præsidentvalg kunne de ikke danne regering. Den liberale kandidat, Basescu, blev i 11. time forfremmet til præsidentkandidat pga. alvorlig sygdom hos den oprindelige liberale kandidat, Stolojan, men alligevel lykkedes det Basescu at udfordre den daværende premierminister Nastase i første runde af valget, for senere at slå ham med en lille margin i anden valgrunde, hvor kun de to kandidater med flest stemmer deltager. Da det er præsidenten, der udpeger premierministeren, kunne de liberale danne regering efter en politisk kamp og studehandel, der fik socialdemokraternes støttepartier til at skifte side.
De første fire valg efter revolutionen i 1989 var præget af efterveerne fra det tidligere styre under Ceausescu-familiens totalitære og sultanistiske diktatur. ‘Gammelkommunisterne' kendt som Fronten til Nationens Frelse eller blot Fronten, ledet af Iliescu, mødte ingen organiseret opposition i starten, og reformtempoet var stærkt begrænset. Da oppositionen endeligt organiseredes var den splittet og ude af stand til at danne en slagkrafig regering udadtil pga. interne stridigheder. Skuffelsen over det interne magtspil blandt de liberale partier var så tydelig, at det toneangivende regeringsparti blev stort set udslettet ved det efterfølgende valg, og præsident Constantinescu ønskede ikke at genopstille. Magen blev dermed kastet tilbage i hænderne på ‘gammelkommunisterne', reelt kun udfordret af det ultranationalistiske Storrumænske Parti, der mødte stærk kritik fra alle andre partier såvel som fra hovedparten af civilsamfundet.
Det er denne arv, de liberale partier var oppe imod - og overvandt med et spinkelt flertal, der stadig kan vise sig skrøbeligt. Valgmottoet var det sædvanlige om kamp mod korruption og forandring, men Basescu anses som den måske eneste, der kan skabe reelle ændringer i det tunge bureaukrati og gennemføre reformer, hvilket han viste under sit årtilange lederskab af hovedstaden Bukarest.
Et af de politikområder, hvor forskellene mellem den tidligere socialdemokratiske regering og den nuværende liberale, er socialpolitikken. Den forrige regering havde politisk støtte blandt pensionister og landbefolkningen, altså lavindkomstgrupperne, og dette afspejledes i politikken, der baserede sig på privatiseringer og tilbagetrækning af subsidier i langsomt tempo. Til tider føltes det som om presset fra EU og de internationale institutioner var en af hovedårsagerne til, at der skete noget (de seneste tre år er der fremsat lige så mange lovforslag som de 11 forrige), men inertien skyldtes både bureaukratiet og manglende vilje i regeringen til at tage sig af andre end deres egne interesser, ifølge den almindelige rumænske perception af den politiske elite. Den nye regering har støtte i de større byer, og den har to hovedreformer; lavere skat, men strengere kontrol med betalingen, samt hæve minimumslønnen, hvorved incitamenterne til at arbejde vokser også for de mange pensionister, hvoraf flere er arbejdsdygtige, idet pensionsalderen i Rumænien traditionelt har været lav.
Den nye regerings politik vil fortsætte en uheldig trend - de rige bliver rigere og de fattige fattigere, idet prisen på basale varer som benzin, vand og varme er steget voldsomt i takt med at subsidierne blev afskaffet og olieprisen steg. Desuden har den faldende dollarværdi ramt den store del af lavtlønnede, der udbetales løn i dollar. På den anden side er det reformer, der meget vel kan vise sig at være nødvendige, og som vil gavne på længere sigt, når middelklassen vokser sig større i takt med udenlandske investeringer og generelt økonomisk vækst.

Til sidens top

Fra medlemmerne:

Indlogering af pædagoger.

Synes du, at det kunne være spændende at have en eller flere pædagoger boende i sommerferien, lære fra dig om den danske kultur og lære mere om den rumænske. Så ring venligst, gerne så hurtigt som muligt, da det giver bedre tid til koordination til:

Jeanette Jørgensen, tlf.: 6265 2028

Pakkeindholdslister.

Træt af at betale for kopier af pakkeindholdslisterne til transporterne? Vil du ikke ødelæggge bladet? Så er der godt nyt. Disse lister kan nu findes på foreningens hjemmeside og printes ud derfra.

Ann Ammons

HOKUS POKUS.

I halvandet år har vi haft glæden af at have børneshoppen Hokus Pokus i Odense. Det er et enormt stykke arbejde at drive en genbrugsbutik - og drive den med succes! Jeg kommer ofte i butikken - for at give en hånd med eller blot for at få en snak, og hver gang er jeg imponeret over, hvor flot en butik Rumæniensprojektet har! Men jeg hører også det samme hver gang: VI MANGLER GODE TING!!!!!
Så derfor, kære medlememr, hvis I ligger inde med godt tøj (str. 0 - 14 år), godt legetøj, sjove spil, babyudstyr og lignende - tænk på Hokus Pokus. Legetøj går som varmt brød, og det er altid en mangelvare!
Jeg vil også gerne sige tak til Ulla, Inga, Vibeke og alle de andre frivillige, der gør Hokus Pokus til en dejlig forretning!
Ann Ammons
Til sidens top