FREDERIKSHAVN: Emil Isbasa arbejder som socialrådgiver
på et af de rumænske børnehjem, som siden
1992 har fået støtte af den private danske hjælpeorganisation
Rumæniensprojektet. Og han har mange eksempler på,
hvordan de rumænske børn på børnehjemmet
har haft glæde og gavn af det tætte samarbejde med
danskerne.
- Et af de nyeste initiativer er lektiehjælp
til børnene i 7. og 8., klasse. De skal bestå en
eksamen i 8. klasse for at komme videre i uddannelsessystemt
f.eks til en teknisk skole. Der var 12 børn ud af 15,
der bestod eksamen i år og før vi fik den ekstra
lektiehjælp var det kun halvdelen. I alt er 60 børn
på forskellige rumænske børnehjem tilknyttet
lektiehjælpen og på Emil Isbasas arbejdsplads, får
28 børn ekstratimer i rumænsk, engelsk og matematik.
Lærernes lønninger betales af Rumæniensprojektet.
Når Emil Isbasa er i Danmark ligenu og
på besøg hos Per og Edly Naldal i Frederikshavn,
så skyldes det et af de andre projekter, som man nu har
gennemført i mange år. Ferieprojektet, I løbet
af sommeren er i alt 150 børn i Danmark og Emil Isbasa
er deres rumænske kontaktperson. 40-50 af børnene
bor hos deres danske kontaktfamilier og resten er på sommerlejr.
- For mange af børnene, der har kontaktfamilier
betyder det, at de taler om deres danske mor og deres rumænske
mor, hvis de har en sådan. Rigtig mange af børnene
kan også tale dansk, fortæller Emil Isbasa.
Når børnene efter ferien skal tilbage
til Rumænien skal Edly og Per Naldal med i busserne, for
at hjælpe til med praktiske. Edly Naldal er formand for
Vendsysselgruppen og Per Naldal er også aktiv i foreningen.
Mange har nok mødt ægteparret, når
de har været ude i lokale supermarkeder og samle varer
ind, som folk donorer efter de alligevel skulle ind og handle.
Men hvorfor vælger man ikke bare at samle
penge ind og sende til Rumænien, hvor fødevarerne
er billigere end i Danmark?
- Når vi samler madvarer og andre ting ind,
selv pakker dem ned og kører dem helt ud til børnehjemmet,
hvor vi ser, hvordan varerne bliver låst inde i en hal,
så er vi sikre på, at hjælpen kommer til vejs
ende, forklarer Edly Naldal og Per Naldal tilføjer:
- Vi har også en oplevelse af danskerne
hellere vil hjælpe på denne måde. En tilbagemelding
får vi gang på gang, når vi er ude og samle
ind.
Der er indsamlinger to gange om året, næste
gang er 27. og 28. august i Storkøb i Frederikshavn og
hvis indsamlingen går som den plejer, så vil frederikshavnerne
biddrage med cirka 140 banankasser fyldt med diverse fødevarer
og toiletartikler.
Per Naldal finder atlas og fotoalbum frem. Børnehjemmene
ligger i det vestlige Rumænien og det børnehjem,
som Emil Isbasa er ansat på ligger ligesom flere andre
i byen Lugoj. I alt hjælper Rumæniensprojektet ca
1000 børn, fordelt på seks børnehjem.
Men det er ikke kun, mens børnene bor på
selve hjemmene, at man støtter dem. Emil Isbasa forklarer,
at han kender til 7-8 rumænske unge, der får støtte
til deres uddannelse, f.eks til frisør.
Det er danske kontaktfamilier, der direkte støtter
deres rumænske barn og betaler 230 euro om året
til deres uddannelse og de betaler også husleje, transport
m.v.
I fotoalbummet er der et billede af en etageejendom.
- Det er Clementina, som er et udslusningshjem,
hvor de unge kan lære at klare sig selv. Det var nærmest
en ruin. Men ved hjælp af frivillige danske håndværkere,
er huset i dag sat i stand, forklarer Per Naldal.
Et andet hus, der stadig ser ud til at kunne klare
en håndværkerhånd eller to skal istandsættes
og bruges som mødrehjælp og krisecenter, da mange
af de unge kvinder, der er opvokset på børnehjem,
får problemer senere hen i deres egen familie. De kender
jo ikke til, hvordan familier skal fungere, fordi de aldrig
har boet i en.
Emil Isbasa fortæller, at der i Rumænien
arbejdes ihærdigt på at få børnene
væk fra børnehjemmene og ud i plejefamilier. Han
blev ansat i 2000 og hans job som socialrådgiver er at
få børnene væk fra børnehjemmet og
ud i plejefamilier. Børnene er 14-17 år og i alt
er der 70 børn på det hjem, hvor han arbejder.
- Det er en god plan, politikerne har i Rumænien
med at anbringe børnene i plejefamilier.
- For børn kan have det godt, have tøj
og mad nok, men det vigtigste for dem er at opleve, at de har
en far og en mor, der bekymrer sig om dem og at de er medlem
af en familie, fastslår Emil Isbasa.
Af: Marianne Isen
