Medlemskab
Har du lyst til at hjælpe ? |
Kontaktmedlemskab
Du får tildelt et barn, som du er kontaktfamilie for. Hvad indebærer
det? Du forpligter dig til 2 gange årligt at sende en pakke til dit
barn med praktiske ting til hverdagen og lidt til sjov og adspredelse.
Du har mulighed for at invitere dit barn på ferie i Danmark. Rejseudgifterne
betales af kontaktfamilien. Rumæniensprojektet arrangerer fællesrejse
med bus for børnene for et rimeligt beløb. Du har mulighed
for at besøge dit barn i Rumænien. Du har mulighed for at
engagere dig i foreningens mange forskellige aktiviteter sammen med andre i din
lokalgruppe. Kontingent: 550 kr. årligt. |
Støttemedlemskab
Med dit kontingent støtter du foreningen økonomisk og har ikke andre
forpligtelser. Har du lyst, er du meget velkommen til at deltage i en eller flere
af foreningens aktiviteter via din lokalgruppe. Støttemedlemskab giver
desuden mulighed for at deltage i foreningens besøgsture. Kontingent:
300 kr. årligt. |
Medlemsbladet
Mana in Mana Alle medlemmer (kontaktmedlemskab og støttemedlemskab)
modtager foreningens blad Mana in Man. Det udkommer 6 gange om året og bringer
nyt om foreningens arbejde, debatindlæg og praktiske oplysninger. |
Gavebeløb
Du kan vælge at indbetale et gavebeløb som en engangsforeteelse. |
Gavebrev
Du kan oprette et såkaldt gavebrev på et fast månedligt/årligt
beløb. |
| Foreningen
er godkendt som humanitær forening, og bidrag til foreningen er derfor begrænset
fradragsberettiget i.h.t. Ligningsloven. |
Tilmelding
Ønsker du at blive medlem af vores forening, bedes du ringe til Rumæniensprojektets
kontor i Søborg tlf. 3966 1520 Åbningstid: mandag - fredag
kl. 10 - 13 |
Har
du lyst til at hjælpe ? Rumæniensprojektet af 1992 har
i en del år ydet bistand til børnehjem i Banatprovinsen. Det ville
være ønskeligt om vi kunne fortælle, at nu er der ikke længere
brug for vores hjælp. Men sådan er det desværre ikke. Rumænien
er inde i en lang og smertefuld omstilling fra kommunistisk planøkonomi
til markedsøkonomi. Lukning af fabrikker har medført stor arbejdsløshed.
Mange søger fra byerne ud på landet for at dyrke et stykke jord for
overhovedet at kunne overleve. Fattigdom, ofte kombineret med alkoholisme, får
flere og flere til at aflevere deres børn til offentlig forsørgelse.
Mange enlige mødre afleverer umiddelbart efter fødslen barnet til
en institution. Derfor fortsætter vi arbejdet for at gøre opholdet
på et børnehjem mere tåleligt og for at støtte børn
og unges muligheder for at få et godt voksenliv. Vores indsats er
kun mulig med mange frivillige hænder og økonomiske bidrag. Begge
dele tager vi meget gerne imod. |
| |
| |
| |
| |
| |
| |