Hepatitis
A
Næsten alle børn i ulande, og især børn,
der er vokset op i institutioner, har haft hepatitis A. Det er som
regel en helt ufarlig sygdom hos børn, forårsaget af
virus og forløber ofte uden symptomer, og sygdommen giver
livsvarig immunitet. Voksne bliver som regel mere syge, undertiden
med et noget langstrakt forløb, men også voksne bliver
helt raske, får ikke varig leversygdom, og får livsvarig
immunitet.
Smitteveje
Virus kommer ind i kroppen gennem munden. Kontakt med afføring
er den største smittevej, undertiden ses smitte ved hud
til hud kontakt. Smitter gennem inficerede fødevarer, især
skaldyr, og forurenet vand. Næsten alle i institutioner
i ulandene er smittede. Gravide mødre bringer ikke smitten
videre til fosteret.
Inkubationstid
Ca. 3 4 uger, smitter gennem afføringen, mest lige før
sygdommens udbrud og varer ved til ca. 1 uge efter gulsot er fremkommet,
dvs. max. 2 uger i alt.
Symptomer
Feber, utilpashed, kvalme, opkastninger, madlede, træthed,
mavesmerter, diarre (oftest børn) eller forstoppelse (oftest
voksne) og gulsot, som afslører diagnosen, men som ikke
kommer som det første tegn. Samtidig kan der komme mørk
urin. Sygdommen kan vare op til en måneds tid hos børn
langt kortere og man restitueres fuldstændigt. Træthed
er nok den mest generende og længst varende tilstand.
Behandling
Ingen specifik, hvile, god, nærende, fedtfattig kost.
Forebyggelse
Det vigtigste er god håndhygiejne:
omhyggelig håndvask efter toiletbesøg og især
før man skal have med madvarer at gøre. Desuden
omhyggelig tilberedning af fødevarer. Kogning og stegning
ødelægger virusset.
Vaccination med gammaglobuli
ikke nødvendigt for børn, men evt. for voksne, der
kommer fra områder, hvor sygdommen sjældent ses og
som skal rejse i områder, hvor sygdommen findes. Der findes
en specifik vaccine, som man i Danmark tilbyder børn med
svækket helbred samt voksne på institutioner. - Er
overflødig for ferieforældre.
|
| Hepatitis
B
En langt alvorligere, men meget sjælden sygdom, specielt
sjælden hos børn, og da næsten altid overført
i fostertilstanden fra en smittet mor. Mange bliver kronisk smittebærere,
og en del får tiltagende leversvigt.
Smitteveje
Først og fremmest blod og blodprodukter, mindre i spyt,
sæd, udflåd. Kan i sjældne tilfælde forekomme
i institutioner og ved kontakt med børn, der er smittede.
Findes meget ofte blandt stiknarkomaner. Kan således smitte
ved transfusion med smittet blod og ved berøring med inficerede
kanyler. Virus kan kun overleve i kroppen og forsvinder fra kanyler
og eventuelle blodpletter i løbet af max. et døgn.
Inkubationstid
1½ 6 måneder, som regel ca. 3 måneder.
Symptomer
Primært næsten ikke til stede, især ikke hos
børn. Der kommer efterhånden lettere diarre, hos
børn trivselsproblemer, forstørrelse af lever og
milt, tendens til mundbetændelse (svamp), nedsat immunforsvar.
Det kan tage år, inden symptomerne udvikler sig.
Behandling
Forskellig antivirusmedicin.
Forebyggelse
Nyfødte børn af mødre med hepatitis B får
både antiserum og vaccination. Voksne, der arbejder indenfor
sundhedssektoren, hvor smitterisikoen er størst, bliver
vaccineret mod hepatitis. Gammaglobulin giver rimelig beskyttelse
i forbindelse med rejser. Omhyggelig hygiejne, især med
blod og blodprodukter og afføring er den vigtigste forebyggelse.
|
