| Pigerne
plaprer løs på rumænsk, Jane Sørensen
svarer på dansk, og selv om de to sprog ikke har meget til
fælles, så forstår de alligevel hinanden.
Feriepigerne hedder Monica og Ramona, og de har efter fem uger
i Danmark lært en hel del danske ord, og er der noget, de
ikke forstår eller ikke bryder sig om, så er ordene
nej tak evigt gyldige.
De var her jo også sidste år, så sammenlagt
har de været i Danmark i 10 uger, fortæller Jane Sørensen,
I betragtning af det, så har de faktisk lært en masse
dansk allerede og vi kan sagtens kommuniere, for det er simpelthen
et spørgsmål om vilje.
Det er meget tydeligt, at Ramona og Monica føler sig fuldstændig
trygge i hjemmet på Løkkemarken. De er glade, smilende
og frække, og skændes som kun søskende kan.
Og så har pigerne fået en dejlig sommerkulør,
for årets ophold har handlet meget om strandliv. Hjemme
i Rumænien er sommerens eneste bademulighed en grumset flod,
så de rene danske strande er meget populære hos de
rumænske børn.
Hvad det angår kan vi også mærke, at de er
mere frie i år end sidste år, for nu tør de
godt gå i bikini, fortæller Jane Sørensen.
Det eneste problem stranden bød på var da Ramona
fik sand i håret, for hun troede, at det var lus, og blev
helt hysterisk.
På børnehjemmet i Rumænien er lus et meget
stort problem, og først da pigerne fik forklaret, at danske
børn også af og til får lus, og at der ikke
er noget pinligt i det, faldt de lidt til ro.
En god ballast
Monica og Ramona har sammen med en flok andre rumænske børnehjemsbørn
fået kontaktfamilier i Danmark via Rumæniensprojektet
1992, hvor mange danske medlemmer har hver deres "plejebarn"
i Rumænien, som der sendes pakker til et par gange om året.
Hvis den danske familie har lyst og mulighed for det, kan de rumænske
børn komme på en oplivende ferie i Danmark.
Den yngste af søstrene, Rarmona, har først været
14 dage hos sin egen plejemor, for derefter at bo sammen med sin
storesøster Monica hos hendes støttefamilie på
Løkkemarken i tre uger.
Det koster en del penge at få pigerne på besøg,
men det betaler Jane og Niels Sørensen gerne for at give
pigerne det indhold i tilværelsen, som en dansk støttefamilie
er for de rumænske børn.
De skal naturligvis tilbage igen, men opholdet her giver dem
en god ballast til den noget barske tilværelse på
børnehjemmet, mener Jane Sørensen. Pigerne ved,
at der er nogen her, som bekymrer sig om dem, og det betyder rigtig
meget.
Lige inden afrejsen til Danmark blev pigerne flyttet til et andet
børnehjem, hvor der er tre gange så mange børn
som de er vant til. Det er de meget kede af, for det er ikke nemt
at være en teenagepige på et overfyldt børnehjem
med 220 børn.
Til gengæld lader det til, at der er lidt mere kontrol
på det sted, hvor de bor nu, fortæller , Jane Sørensen.
Hidtil har vi ikke måttet give pigerne noget af særlig
værdi, fordi det med garanti blev stjålet fra dem,
men det lader til, at der er lavet lidt om på det.
Familien på Løkkemarken har derfor i år givet
Monica en ghettoblaster, som hun er fantastisk glad for. Når
den ikke lige spiller yndlingsmusikken bliver den omhyggeligt
dækket af med et klæde for at fluerne ikke skal kravle
på den.
På besøg igen
I Danmark har pigerne også fået hver en cykel, som
de stolte, men noget usikre tramper rundt på. Cyklerne kan
de dog ikke få med tilbage, men så står de her
til næste gang pigerne kommer på besøg. Og
de kommer igen, det er helt sikkert.
|
|
Vi inviterer dem, så tit det er muligt, for vi er jo blevet
glade for dem, og efterhånden er de nærmest blevet
en del af familien, og vi vil gerne hjælpe alt det vi formår,
fortæller Jane Sørensen.
Efter fem en halv uge i Danmark er Ramona og Monica nu rejst
tilbage til børnehjemmet i Rumænien. Lidt bedre rustet
til de barske forhold, fordi de ved, at de har et fristed og en
familie som tænker på dem og hvor de er velkomne til
at komme på besøg igen.
Alle kan hjælpe
Skulle nogen have lyst til at høre mere om, hvordan man
hjælper de rumænske børnehjemsbørn,
så vil Jane Sørensen gerne fortæller mere om
projektet. Hun kan kontaktes på
tlf. 6485 1129.
Pia Longet, journalist
|