Midtjyllandsgruppen

HUSK VORES JULELOPPEMARKED

Efter 26 års benhårdt arbejde med at hjælpe udsatte i Rumænien, har Midtjyllandsgruppen desværre valgt at lukke ned.

Vi har i mange år holdt gang i hjulene ved at holde fast i diverse aktiviteter og ved at fordele arbejdet efter ønsker og kompetencer, et godt fællesskab og glæden ved at kunne hjælpe, hvor det nytter.

Midtjyllandsgruppen tog det primære initiativ til åbningen af Casa Flora i april 2008 – et mødrehjælps- og krisecenter, der støttede særligt udsatte mødre, der ikke havde andet at støtte sig til. Dette var især ved problemer som arbejdsløshed, fattigdom, vold, misbrug og lignende. Midtjyllandsgruppen stod for økonomien bag samt den daglige drift af centret. Til daglig var ansat en veluddannet leder ved navn Monica Niga. Sammen med andet fagpersonale rådgav hun udsatte kvinder om forældrerollen.

Casa Flora er desværre lukket ned i dag, da tilbuddet ikke blev benyttet optimalt af målgruppen.
Ved indsamlinger blev der samlet ind til dem, der kom på Casa Flora, og selvom tilbuddet er lukket ned nu, hjælper Monica stadig med at dele ting ud til udsatte mødre og børn i Lugoj.  

 

Derudover har Midtjyllandsgruppen hjulpet med starterkasser. Disse er tiltænkt når børnene fra børnehjemmene fylder 18 år eller afslutter deres uddannelse og ofte står til at skulle flytte fra hjemmene; de skal ud at stå på egne ben. Disse unge har ikke haft mulighed for at samle udstyr til egen bolig. Midtjyllandsgruppen ved Lise Ravn står for pakning af kasser til uddeling. Kasserne indeholder bl.a. sengetøj, håndklæder, køkkengrej, m.m. Disse kasser sendes med forårstransporten.

 

Midtjyllandsgruppen har endnu ikke holdt sit sidste møde, og der er derfor stadig mulighed for at komme med input eller dele erfaringer med gruppens medlemmer.

 

 

Kontaktpersoner:
Inger Brøndum Rasmussen
Roald Amundsens vej 15
8200 Aarhus N
tlf: 86161296
Mail: inger.broendum@hotmail.dk 

 

Birte H. MacIntyre
Knud Rasmussens vej 8
8200 Aarhus N
tlf: 2845 6858
Mail: birte@macintyre.dk 

Få flere informationer ..

Hvis du har nogle ting, du vil donere til projektet, eller vil du vide noget mere om gruppen, kan du kontakte os via mailboksen eller på tlf. 86 16 12 96 eller 28 45 68 58

Med venlig hilsen
Inger Brøndum Rasmussen

Birte MacIntyre