Rumæniensprojektets arbejde 1992-2019

Skal du også være med?

 Det hele begyndte,
da den daværende leder af Mødrehjælpen i Danmark, Hanne Reintoft, på vegne af Dansk Røde Kors, i vinteren 1990 rejste rundt i Rumænien for at danne sig et indtryk af de miserable forhold på de overfyldte rumænske børnehjem.

En dag stod Hanne Reintoft med et par halvstore piger foran det såkaldte pigehjem St. Vasile i provinsbyen Lugoj (ca. 30.000 indbyggere) øst for storbyen Timisoara. Reintoft var godt og grundigt deprimeret over at opleve disse børn, som i den grad savnede omsorg.

Hanne Reintoft gik til den danske dagspresse og skrev, om der dog ikke var nogle danske familier, der ville være kontaktpersoner til disse børn, sende dem breve, pakker, besøge dem – og eventuelt tage dem på ferie i Danmark. Mødrehjælpen ville gerne stå som koordinator.

Responsen var overvældende. Sammen med billederne af syge og udmagrede rumænske børnehjemsbørn, gik Hanne Reintofts opråb danskerne lige til hjertet. Hundreder af familier henvendte sig, og allerede i sommeren 1991 kom den første gruppe af børnehjemsbørn på ferie i Danmark.

Herefter begyndte foreningen at arrangere børnerejser til Danmark til sommer og jul, hvor familierne selv kunne vælge mellem 2, 3 eller 4 uger, hvor en rumænsk pædagog ville rejse med børnene til Danmark. 

For børnene var det at komme på ferie i Danmark en stor oplevelse. De kommer væk for en periode fra deres hverdag og oplever en hel ny verden. Kontakten for barnet er rigtig vigtig. ”Der er nogen, der bryder sig om specielt MIG”.

Det betød for mange børn også, at de kunne stifte bekendtskab med en masse nye ting. En tur i biografen (hvad de fleste børn aldrig har prøvet), familiebesøg, legeland, skovtur, sommerhus, tivoli, museer hvor man må røre ting, en sandkasse, legetøj, ja rækken er lang.
For børn fra børnehjemmene, betyder det at komme til Danmark også, at barnet pludseligt har de voksne helt for sig selv, hvilket også er nyt.

I dag kan børnerejserne via børnehjemmene dog ikke lade sig gøre længere grundet nye love i Rumænien, og det er derfor kun hvis barnet er 14 år, og man selv arrangerer en ledsager, der kan rejse med barnet, at det kan komme på ferie i Danmark.

Projektet omkring de fattige familier
begyndte, da dagscentret på børnehjemmet i Gavojdia lukkede. I den tid dagcentret eksisterede, fik alle dagcenterbørn også en pakke, samtidig med børnehjemsbørnene, og nogle af dagcenterbørnene havde endda dansk kontaktfamilie. Vi fortsatte derfor med at pakke til dem som tidligere, og vi fik lov til stadig at dele ud fra børnehjemmet, hvor familierne hentede deres pakker.

Ema var ansvarlig for dagscentret, og selvom det nu var lukket, hjalp hun stadig med kontakten til familierne. Emas far er præst, og han ville gerne modtage ekstra kasser med tøj til uddeling i landsbyen. Ema fandt derfor et andet udleveringsted, da der så var behov for opbevaring i længere tid, og således blev projekt venskabsfamilier større.

Vi har fået lov til igen at udlevere fra børnehjemmet i Gavojdia, og personalet vil hjælpe med at kontakte familierne ved transporten. Der er nu også uddeling til fattige familier i Lugoj, hvor man kan blive kontaktperson for en fattig familie i stedet for et børnehjemsbarn. 

Senere etableredes Casa Clementina

– et bosted for tidligere børnehjemsbørn, der nu skulle lære at klare sig selv. 
Overgangen fra børnehjem til voksentilværelse kan være farlig for en ung, der har boet hele sit liv på børnehjem og dermed ikke, som andre unge, er blevet gradvist vænnet til at tage vare på sig selv. Hvis den unge ikke kommer i uddannelse eller får arbejde, lurer kriminalitet og prostitution om hjørnet som eneste mulighed for at overleve.
For at ruste nogle af disse dårligt stillede unge til et godt voksenliv etablerede RP92 CC, som et bo- og udviklingssted. Vi vil hjælpe de unge til uddannelse, arbejde og til at blive socialt velfungerende, demokratisk miljøbeviste unge mennesker

Den 6. april 2008, åbnede projekt “Casa Flora”

et mødrehjælp/krisecenter under RP92, med initiativ af Midtjyllandsgruppen, som står for den økonomiske støtte, ansvar og den daglige drift af huset. Huset fungerer som dagcenter og ligger lige uden for Lugoj by.

Formålet var at give professionel støtte, råd og vejledning til tidligere børnehjemsbørn og andre unge, fattige forældre, som ikke har andre at støtte sig til. 
Projektet måtte dog desværre lukke i 2014.