Pakketransport / Herlev

Kære medlem af Rumæniensprojektet af 1992.

Søndag den 28. februar 2016 skal vi have kørt alle vore børne- og familiepakker til Kolding.

Til denne opgave har vi brug for nogle hænder, der kan hjælpe med at læsse lastbilen fra vort lager på Tornerosevej 58 i Herlev.

Vi starter kl. 9.00 med at køre kasserne ud til vejkanten og ca. kl. 10 kommer lastbilen.
Hvis vi er tilstrækkelig mange, kan vi klare læsningen på ca. 1 time.

Jeg håber du kan give en hånd med. Jo flere vi er, jo hurtigere går det. Og så bliver det heller ikke så hårdt for den enkelte.

Freddy

Nyttige datoer for foråret 2016

26.-27. februar

28. februar

12. marts

13. april

Uge 16

Madindsamling

Transport af pakker og gods fra Jylland/Fyn/Sjælland

Madsortering på lageret kl. 9:00

Læsning af lastbiler fra lageret kl. 9:00

Er transportudvalget i Rumænien

Transportudvalget

Pakker til forårstransporten 2016

Læs venligst vejledningen omhyggeligt igennem. Det vil hjælpe transportudvalget i deres arbejde.

Sidste frist for modtagelse af pakker som pakkepost til forårstransporten er mandag den 29. februar 2016

og sendes til Brian Schaleck, Majsvænget 11, Ågård, 6040 Egtved Følgesedlerne skal være Brian Dyrup i hænde senest mandag den 29. februar 2016

  •  Husk også følgeseddel, selv om du kun sender penge.
  •  Pakker/artikler til børnehjem/institution: Udfyld separat følgeseddel.
  •  Hvis du sender penge til dit barn i stedet for en pakke, henstiller vi til, at du lader transportudvalget overbringe pengene.

Dette vil da ske sammen med udlevering af pakkerne til de øvrige børn på børnehjemmet, således at alle får enten en pakke eller en kuvert med penge. Aftale om udlevering af penge skal ske med foreningens kasserer.

Vi vil appellere til vore medlemmer, om at overholde alle tidsfrister for indlevering af pakker og for at aflevere følgesedlerne.

Det vil hjælpe os rigtig meget.

Transportudvalget

Hej Alle

Så er et nyt år startet, og vi er klar til at lave en ny transport, her til foråret. For at vi kan få transporten til at køre, har vi brug for nogle hjælpende hænder, som i nok har hørt, set eller læst så har vi i Transportudvalget, virkelig været på et meget lavt niveau når det gælder hjælp i forbindelse med transporten.

For at få transporten til at køre har vi brug for at nogen melder sig, som hjælper, hvilket er utroligt vigtigt for at vi kan få pakket og blive klar inden, vi skal afsted, til foråret.

Her er nogle datoer hvor i kan melde jer:

Søndag d. 28 Februar er dagen hvor, der kommer pakker på lageret fra hele landet, vi har brug for mindst 6 der kan hjælpe fra kl. 14:00 til vi er færdige.

Lørdag d. 12 Marts er dagen hvor vi har madsortering, al den mad som er indsamlet på Madindsamlingsdagen, skal sorteres og fordeles til børnehjemmene, den dag har vi ca. brug for 10 hjælper fra kl. 9:00 til vi er færdig, typisk kl. 15:00

Lørdag d. 12 har vi også brug for 1 der vil lave middagsmad til os alle, dagens højdepunkt.

I tilmelder jer bare til mig på min mail, som er jnab.dyrup@taasingemail.dk inden søndag d. 21 Februar

På forhånd tak

Mvh. Brian Dyrup

Jeg glemte lige at fortælle at det hele foregår på vores lager i Kolding.
Adressen er.
Fynslundvej 17
6640 Højrup i Lunderskov

Astrid Ry Vestergaard (14 år) fortæller ..

Astrid Ry Vestergaard (14 år) fortæller ..

Astrid Ry Vestergaard (14 år) fortæller:

“Første gang jeg var i Rumænien var i sommeren 2010, da jeg var 10 år gammel. Siden da har jeg været i Rumænien med transporten i efteråret 2011, efteråret 2013 og her i foråret 2014. Jeg har også været med på sommerlejren i 2011.

Da jeg første gang kom herned, var det fordi, jeg havde hørt så meget om Rumænien, og min familie altid har haft noget med Rumænien at gøre. Da jeg var lille, fik vi besøg hver sommer af 2 rumænere, som jeg kaldte mine storesøstre. En sommer inviterede min mormor os med til Rumænien, og det er hende, der tager mig med til Rumænien nu. Officielt har jeg 2 piger og en dreng på børnehjemmet i Lugoj (F1), men jeg er før blevet kaldt storesøster af nogle af de mindre børn, og jeg har mange venner på hjemmet. Udover at være på F1, bor jeg altid på udslusningshjemmet Clementina, har været på børnehjemmet i Gavojdia en enkelt gang, har lige fået en fattig familie et sted i Lugoj og kender nogle få på kollegiet for unge studerende inde i Timisoara.

Det er dog F1, der er det vigtigste sted for mig og et sted, jeg altid vil føle mig velkommen. Noget af det vigtigste, jeg føler, at jeg har lært gennem Rumænien er, at det er muligt at knytte bånd uden at tale samme sprog. Jeg håber, at jeg en dag vil kunne se, at der er sket en forskel hernede.

Men uanset hvad stopper jeg nok aldrig med at komme hernede.”

Lis Bruun fortæller ..

Lis Bruun fortæller om sit møde med “sine 2 børn på Børnehjem nr. 1 i Lugoj:

“Mine tanker går dagligt til Rumænien, hvor jeg er “mor” til to dejlige børn, et søskendepar, en pige på ti og en dreng på elleve år. Deres forældre har afleveret dem på børnehjemmet for fire år siden, nok fordi de ikke kunne magte opgaven mere. Der er en del andre børn i familien,men jeg er ikke helt bekendt med deres historie.

Min rejse til Rumænien i april måned var en stor og intens oplevelse på alle måder, at se landet, møde spændende danske ildsjæle, der brænder for projektet RP 92. Men den største oplevelse, var trods alt det at møde mine to børn.

Jeg havde mulighed for at besøge børnehjemmet, den første aften jeg ankom. Jeg fulgtes med Brian derned og blev helt rørt, da en flok børn løb os i møde og råbte Brian, Brian!! Både Brian og jeg fik et stort knus. Jeg fik hurtigt øje på en af pigerne – pigen som jeg var tildelt. Hun så på mig med sine store brune øjne, uvidende om, at jeg var hendes nye danske kontakt. Men at stå med det lille pus i hånden, hvis billede jeg havde kikket på tusinde gange, var helt ubeskriveligt. Jeg var rørt til tårer, havde mest lyst til at fortælle hende, hvem jeg var, men havde en aftale om, at vi skulle præsenteres for hinanden den næste dag, så det måtte vente. Men sådan blev det ikke.

Efter jeg blev vist rundt på hele børnehjemmet af en dejlig flok glade børn, mødte vi en af pædagogerne, som spurgte om jeg var den nye danske kontakt. Jeg nikkede, og pigen forstod så godt, hvad der blev sagt. Hun bare så på mig og pegede på sig selv og derefter på mig igen. At at se de barneøje fyldes med glæde og lys på en gang, det glemmer jeg aldrig. Pædagogen fortalte, at jeg var både hende og hendes brors danske familie, hvorefter pigen løb rundt og råbte på ham. Vi fandt ham og den samme glæde mødte jeg hos ham.

Det blev til så mange dejlige timer sammen med dem. Og jeg glæder mig så meget til at besøge dem igen. Glæder mig over at kunne gøre en forskel, og jeg ved at de hygger sig med at vide, at jeg er der og tænker på dem.”